Frygten for at et menneske med demens går hjemmefra og ikke kan finde hjem igen, er noget mange pårørende kan spejle sig i. Og desværre kan frygten være reel. Mellem 2019 og 2021 var der 193 sager i medierne om mennesker med demens, der var altså gået hjemmefra, viser tal fra en undersøgelse Alzheimerforeningen foretog i 2022. 25 af tilfældene endte på tragisk vis med døden til følge.
LÆS MERE OM UNDERSØGELSEN HER
Som en del af løsningen på problemet har pårørende og plejepersonale på plejehjem i en årrække benyttet GPS-overvågningsteknologi til mennesker med demens. Men hvordan sikrer man, at indsatsen er effektiv og stadig etisk forsvarligt?
Det har et forskerteam gennem fire år undersøgt i forskningsprojektet LIVSTEGN, der er foregået i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIVE og Aarhus Kommune. Ifølge Astrid Meyer, der er videnskabelig assistent på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab, kræver brugen af teknologierne overordnet set to ting:
- Det er vigtigt, at personalet finder forskellige teknologiske løsninger løbende, der er tilpasset de skiftende behov hos borgeren med demens. Og en bevidsthed om, at teknologierne er skrøbelige og kræver struktur og rutiner I arbejdet med dem. Derfor peger vi på fem afgørende faktorer for at bruge teknologierne på en sikker og god måde, forklarer hun.
Faktorerne er:
- Skab ledelsesfokus og giv sparring
- Udpeg nøglepersoner
- Lav klare aftaler og ansvarsfordeling
- Ryd op i jeres alarmer
- Systematisk opfølgning
Glem ikke retten til selvbestemmelse
Forskningsprojektet er primært rettet mod plejepersonalet, og man har derfor ikke direkte undersøgt, hvordan mennesker med demens og deres pårørende forholder sig til, at overvågning også kan være indgribende i privatlivet og retten til selvbestemmelse. Og det er et vigtigt aspekt at have med, siger demensfaglig rådgiver på Demenslinien, Lone Rehder:
- Reglerne i serviceloven om magtanvendelse handler primært om at beskytte den enkeltes ret til selvbestemmelse, privatliv og personlig integritet – det gælder selvfølgelig også for mennesker med demens. Det betyder, at personalet altid skal forsøge at få personen til frivilligt at gå med til nødvendige løsninger, hvilket kræver en høj demensfaglighed, der løbende tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov. Magtanvendelse skal kun bruges som allersidste udvej, og det må aldrig tage over for omsorg, pleje eller pædagogisk støtte. Personalet skal både respektere personens ret til at bestemme selv og samtidig sikre, at personen ikke kommer til skade, og det kan ind imellem lede til svære dilemmaer, forklarer hun.
Professor Anders Albrechtslund, der står bag LIVSTEGN, forklarer at selvom projektet ikke direkte adresserer spørgsmålet om selvbestemmelse, så bidrager det til at klæde personalet på til at håndtere det og andre etiske hensyn og overvejelser, der opstår i hverdagen.
- Demens er en kompleks tilstand, der både skaber behov, der kan løses med overvågning - f.eks. hvis borgeren bliver væk - og samtidig gør det udfordrende at opnå samtykke og fuld forståelse fra den overvågede. Derfor er overvågning i demenspleje ikke en simpel løsning, men kræver mange etiske overvejelser og især medarbejdere, der har mulighed for at lære den enkelte beboer at kende, forklarer han.
I Alzheimerforeningen bakker man op om anbefalingerne, men understreger samtidig, at teknologi aldrig må blive erstatning for god personcentreret omsorg og pleje, der tager udgangspunkt i evidensbaseret viden og kendskab til beboerne – herunder en forståelse for, hvorfor en beboer fx ønsker at forlade hjemmet.
- Anbefalingerne kan være en rigtig god rettesnor i arbejdet med at skabe tryghed og sikkerhed for mennesker med demens. Derudover ved vi fra vores Demenslinie, at overvågning generelt kan være med til at skabe ro og tryghed blandt pårørende og mere bevægelsesfrihed hos mennesker med demens. Men kernen i indsatsen er stadigvæk høj faglighed og et nært samarbejde med beboerne og de pårørende, der understøtter retten til selvbestemmelse og respekten for privatlivet, understreger direktør i Alzheimerforeningen, Mette Raun Fjordside.
Hun tilføjer, at foreningen også arbejder for at skabe mere demensvenlige rammer og bevågenhed i offentligheden, som gør det tryggere for mennesker med demens at bevæge sig rundt.
Læs mere om LIVSTEGN-projektet her:
