Af Karoline Fodgaard.
Flere kommuner oplever voldsomme episoder ugentligt mellem beboerne. Det fortæller næsten fire ud af fem ældrechefer i TV2’s nye rundspørge.
Episoderne kan være alt fra slag, spark, riv, krads eller anden udadreagerende adfærd. Den adfærd er et udtryk for, at beboernes behov ikke bliver imødekommet, fortæller Alzheimerforeningens direktør, Mette Raun Fjordside:
- Uforståelig og udadreagerende adfærd er udtryk for mistrivsel. Desværre er det en måde at forsøge at kommunikere på, som er uhensigtsmæssig for omgivelserne, fortæller Alzheimerforeningens direktør, Mette Raun Fjordside
Hun slår fast, at det er et forsøg på kommunikation fra patientens side.
Fagligheden er vigtig
Rundspørgen er lavet i kølvandet på en tragisk hændelse i Kolding. Her sidder en 74-årig mand varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling. Manden er anklaget for vold med døden til følge mod en 99-årig kvinde på det plejehjem, de begge er beboere på.
I selve TV2’s rundspørge skulle ældrecheferne vurdere, hvad der ligger til grund for de stigende voldsomme episoder. Her svarer 80 procent, at det skyldtes, beboerne er mere udfordrede i dag end tidligere.
Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at mellem 64 og 80 procent af landets plejehjemsbeboere har en demenssygdom.
Desuden svarer næsten 13 procent af ældrecheferne, at det er mangel på personale, der spiller en rolle.
- Det er vigtigt med fagligt kompetente medarbejdere, som får øje på de tidlige tegn på manglende trivsel. Ellers kan adfærden få lov til at eskalere. Der er behov for de faglige kræfter, der har en nysgerrighed og en insisteren på at finde frem til, hvad der ligger bag adfærden, så man kan undgå, at den eskalerer, fortæller siger Mette Raun Fjordside.
Hvert menneske, hver sin historie
For at forstå, hvad mennesker med demens har behov for, når de er flyttet på plejehjem, er det vigtigt at kigge på, hvad de har lavet igennem deres liv.
Fx er der en ældre herre, som bor på plejehjem. Han er gammel landmand, og har været vant til at være i gang fra tidlig morgen og det meste af dagen. Nu sidder han meget mere ned i sin lejlighed på det plejehjem, han bor på.
- Eksemplet med landmanden er, at han kan have et stort behov for at bruge sin krop, og der skal findes meningsfulde beskæftigelse. Det kan fx være nyttehave eller bed, han kan passe. Et andet eksempel kunne også være musikeren, der har været vant til at spille og høre meget musik. Nu har han ingen af delene, og det savner han. Man kunne hjælpe ham til at være fysisk aktiv og stimulere hans sanser, siger Mette.
Kernen er, at man skal kende hans livshistorie og fx vide, at han er en landmand. På den måde kan man nå ind til hans behov.
Det samme gør sig gældende med alle andre beboere. Hvert menneske, hver sin livshistorie.
Kreative løsninger er vejen frem
Mange tiltag kan sættes i gang for at imødekomme beboernes behov. Livshistorien bag beboerne er helt essentiel for at nå ind til kernen af den udadreagerende adfærd.
- Man skal kende beboernes historie, og den situation han eller hun er i nu. Hvad kan han lide, hvad gør ham glad og hvad har han været vant til at lave. Der skal være de rigtige rammer omkring personen, som tid, ressourcer og kompetencer. Og så handler det om at finde de kreative løsninger og prøve nogle ting af.
Når en person fx går hvileløst rundt på gangene på et plejehjem, er det vigtigt at kunne finde frem til, hvad der ligger til grund for den adfærd:
- Måske leder personen efter ægtefællen? Måske har sønnen ikke været på besøg? Er der fysisk ubehag? Eller ved personen bare ikke, hvor man er? Svarene kan være mange. Selvom personen ikke generer andre ved at gå rundt, så er det vigtigt, at man kan genkende det som et evt. tegn på mistrivsel, siger Mette Raun Fjordside
Hun tilføjer:
- Det understreger, at der er et behov for faglige kompetencer og ressourcer, der kan være med til at opfylde beboernes behov. Der er nødt til at være en indsats i forhold til mistrivsel blandt mennesker med demens, og det vil vi her i Alzheimerforeningen kæmpe for.
