Menu
30. januar 2024

Gode takter i ældreudspil, men faglighed og ressourcer er afgørende for udspillets succes

Regeringens nye ældreudspil lægger op til, at ældreplejen bliver langt mere fleksibel og tager afsæt i den enkeltes ønsker. Tilgangen er god, men hvis udspillet skal skabe bedre vilkår for mennesker med demens i ældreplejen, bør det gå hånd i hånd med en sundhedsfaglig indsats, og det er desværre ikke en del af den helhedspleje, som regeringen har præsenteret i dag, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør.

Af Jon Fiala Bjerre og Karoline Fodgaard

”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt” sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun i dag præsenterede regeringens nye ældrereform på et plejehjem i Kolding. Selvbestemmelse, fleksibilitet, tillid og helhedspleje var nøgleordene for det udspil for fremtidens ældrepleje, som blev præsenteret på regeringens pressemøde. Udspillet vækker umiddelbart positive forventninger i Alzheimerforeningen:

- Der er gode takter i regeringens udspil, og vi er enige i at ældreplejen skal tilrettelægges mere fleksibelt og med mere afsæt i den enkeltes ønsker og behov end det er tilfældet i dag, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør Mette Raun Fjordside.

I udspillet lægges der op til at skære ned på dokumentation og tilsyn og vise mere tillid til medarbejderne i plejen, samt skabe en bedre sammenhæng og større kontinuitet for de ældre, der modtager pleje og omsorg. I den forbindelse er høj faglighed et helt afgørende parameter, lyder det fra Mette Raun Fjordside:

- De ældre, der modtager ældrepleje, er ofte syge og mange lider flere sygdomme, herunder demenssygdomme. Og det kræver en høj faglighed, nærværende ledelse og tilstrækkelige ressourcer at tilrettelægge en god demenspleje. Derfor nytter det ikke noget at sætte fagligheden fri hvis fagligheden ikke er høj nok, eller give den ældre borger selvbestemmelse hvis rammen de kan bestemme inden for, ikke også bliver større.

Ingen helhedspleje uden sundhed

Et af regeringens bærende principper er helhedspleje, som tager udgangspunkt i det hele menneske og ser samlet på alle de behov, det enkelte menneske har. Men i regeringens definition omfatter helhedsplejen ikke sundhedsindsatser, hvilket kan virke paradoksalt, da 60 procent af de ældre i hjemmeplejen lider demens og antallet på plejehjem er 80 procent. Dertil kommer alle de andre diagnoser, som mange ældre har:  

- Vi synes, det er ærgerligt, at sundhedsindsatser ikke er inkluderet i helhedsplejen. Det gør det sværere at hjælpe det hele menneske. Regeringens afsæt er, at ældrepleje ikke er en specialiseret indsats, men demens, som er sygdomme i hjernen, kræver netop specialiserede kompetencer og indsatser, lyder det fra Mette Raun Fjordside.

Ældreministeren Mette Kierkgaard pointerede dog også til lanceringen, at fagligheden er vigtig:

- Mennesker med demens har lige så mange ønsker og behov som os andre. Med den rette faglighed kan man finde ind til de ønsker og behov.

Alzheimerforeningen ser frem til at gå i dialog med Ældreministeren om behovet for en systematisk og høj demensfaglig tilgang i ældreplejen

Læs udspillet til regeringens nye Ældrereform her >>

 

 

Senest opdateret d. 31. januar 2024
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 10:00
Sansestund, gåture og aktivitet.
4230 Skælskør
Aktivitets medarbejder i Skælskør opretter et nyt hold for personer der vil træne hjernen. Indholdet er gåture, sanseaktiviteter, socialt samvær og musik.
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt