Menu
29. april 2024

Alzheimerforeningens protektor fylder i dag 80 år: Er med til at sætte et vigtigt fokus på demens

I mere end 20 år har H.K.H Prinsesse Benedikte sat fokus på demens, som Alzheimerforeningens protektor, og nu fylder hun 80 år. Hun har været en stor stemme indenfor demenssagen, og vi sætter stort pris på hendes støtte, lyder det fra foreningens formand Birgitte Vølund.

Prinsesse Benedikte til erindringsdans
Deltager med demens byder H.K.H Prinsesse Benedikte op til dans. Foto: Jon Fiala Bjerre 

Af Karoline Fodgaard

Alzheimerforeningen er med til at fejre foreningens protektor Prinsesse Benedikte, som fylder 80 år. Der skal lyde mange lykønskninger til prinsessen fra foreningen, som er stolte af det over 20-årige lange samarbejde:

- Vi har haft stor glæde af at have H.K.H Prinsesse Benedikte som protektor. Prinsesse Benedikte har med sin tilstedeværelse været med til at sætte demenssygdomme og livet med demens på landkortet til gavn for mennesker med en demenssygdom og deres pårørende, fortæller Birgitte Vølund, der er Alzheimerforeningens formand.

Et langt og glædeligt samarbejde

Det var i 2001, det hele startede, da H.K.H Prinsesse Benedikte accepterede at blive protektor for Alzheimerforeningen.

Prinsessen har siden gjort en uvurderlig indsats for at sætte fokus på mennesker med demens.

Samme år var Prinsesse Benedikte at finde på forsiden af vores medlemsmagasin. Den daværende formand satte i anledning af et royalt besøg hos Alzheimerforeningen ord på, hvilken betydning Prinsesse Benedikte havde:

- Formand Inger Marie Jensen udtrykte stor taknemmelig for besøget, der vil være til glæde og støtte for ikke mindst de ramtes pårørende, der gør en utrættelig indsats i det daglige for deres kære og for foreningen.

Trofast deltager i foreningens initiativer og arrangementer

Prinsesse Benedikte har ikke blot påtaget sig titlen som protektor for Alzheimerforeningen; hun har også deltaget i mange af foreningens initiativer og kampagner. Prinsessen har været en kilde til inspiration og opmuntring for både frivillige og familier berørte af demens.

Da de første erindringsdansinstruktører blev uddannet i 2014, blev det fejret med et stort afdansningsbal, og her var H.K.H Prinsesse Benedikte med. Både som tilskuer, men hun var også selv på dansegulvet, da en deltager med demens bød hende op til dans.

Der blev grint, klappet og levet, da Danmarks modigste dansere den dag tog de første dansetrin i det storstilede projekt, Erindringsdans®, som Alzheimerforeningen fortsat afvikler instruktørkurser i, og som fortsat giver anledning til dans og glade stunder på mange plejehjem landet over.


H.K.H Prinsesse Benedikte til Erindringsdans i 2014, hvor de første erindringsdansinstruktører blev uddannet. 

Alzheimerforeningens landsindsamling blev afholdt for anden gang i 2017. I den forbindelse var H.K.H Prinsesse Benedikte ude at rose alle de frivillige, som deltog i indsamlingen:

- Jeg vil gerne rette en stor tak til alle de ildsjæle, der har valgt at bruge deres lørdag på at samle midler ind til demenssagen og sætte fokus på en række ofte oversete sygdomme. Indsamlerne er med til at bryde tabuet om demens og bane vejen for en fremtid, hvor vilkårene for mennesker med demens forbedres, og hvor vi forhåbentligt kommer et skridt nærmere en kur.

 

Interesse for demensområdet

Igennem årene har H.K.H Prinsesse Benedikte været en vigtig støtte for mennesker med demens på grund af hendes store interesse og nysgerrighed indenfor demensområdet.

I 2007 besøgte Prinsesse Benedikte og Dronning Silvia af Sverige sammen Hukommelsesklinikken i København for at få en rundvisning og møde patienter med en demenssygdom. Silvia var selv pårørende til sin mor, der havde en demenssygdom.

Her optrådte prinsessen igen på forsiden af Alzheimerforeningens medlemsmagasin sammen med Dronning Silvia.

Det er ikke kun interessen og nysgerrigheden, der har været en bærende faktor for H.K.H Prinsesse Benedikte. Men også muligheden for at hjælpe familier berørte af demens. Prinsessen satte i 2007 ord på, hvorfor sagen er vigtig for hende. Det gjorde hun, da en i hendes egen omgangskreds, selv fik demens. Til Fyns Stiftstidende sagde hun:

- Mine første tanker, da jeg fik beskeden, var medlidenhed. Hvor er det trist og synd. Og så erkendelsen af, at det kan ramme os alle.  Det er trist, men vi ved desværre, at Alzheimers sygdom er noget, som berører utroligt mange familier, og de har sandelig brug for hjælp. Så hvis jeg kan være med til at give det et lille skub gør jeg det helhjertet.

Da Alzheimer Europe afholdt deres årlige konference i København i 2016, var det Prinsesse Benedikte der bød deltagerne velkommen.

Her havde prinsessen også bedt om at deltage i et særligt symposium om at leve et godt liv med demens. Symposiet blev arrangeret af en arbejdsgruppe bestående af mennesker med demens. Der blev blandt andet stillet skarpt på, hvordan mennesker med demens i højere grad kan bidrage til forskningen.

Du kan læse deklarationen fra Alzheimer Europe her:


Til Alzheimer Europe 

Sidste år slog Nationalt Videnscenter for Demens dørene op for Den Demensvenlige Have, som er opstået i samarbejde med Alzheimerforeningen. Her var det Prinsesse Benedikte, som var med til at indvie haven og det indendørs demonstrationsmiljø.

I forbindelse med indvielsen holdt prinsessen en tale, som bl.a. satte fokus på, hvordan naturen kan være med til at skabe glæde for mennesker med demens.

- At bevare håb og optimisme er væsentlige faktorer for mennesker, der rammes af en demenssygdom.

Jo længere man kan fastholde glæden ved livet jo bedre, og her hjælper naturen på en forunderlig måde. Lyden af fuglenes kvidren, suset i træerne, en daglig tur i skoven eller lidt havearbejde, sagde H.K.H Prinsesse Benedikte under sin tale.

 

Vigtig støtte til forskning

Prinsessens indsats har ikke kun begrænset sig til at skabe bevågenhed for mennesker med demens. Forskning indenfor demens har ligget Prinsesse Benedikte meget på sinde igennem årene som protektor.

Prinsesse Benedikte har aktivt bakket op om forskningsindsatsen ved Alzheimer-forskningfonden, som er en selvstændig og uafhængig forskningsfond, der blev stiftet af Alzheimerforeningen i 1996. Fonden uddeler også hvert år Alzheimer-forskningsfondens forskerpris til to personer, hvis arbejde har stor betydning for mennesker med en demenssygdom og deres pårørende.

Prinsesse Benedikte har været med til at overrække forskerprisen igennem mange år. Til Billedbladet har prinsessen fortalt, hvorfor det er vigtigt for hende at støtte op om forskning i demens:

- Demens er en samfundssygdom, som jeg plejer at kalde det. Der er jo flere og flere mennesker, vi kender, alle familier eller i vennekredsen, hvor der er en eller flere, der rammes af demens. Man ved så meget mere, men man har ikke knækket nødden endnu. Hvis vi ikke har den her fantastiske forskning, så kommer man aldrig til at knække nødden. Det er en naturlig glæde for mig, at støtte det her forskningsprojekt. Se efter en løsning eller et middel. Håber det lykkedes snart.

Senest var det i september 2023, hvor H.K.H Prinsesse Benedikte overrakte forskningspriserne til postdoc og ph.d. ved Københavns Universitet, Vanessa Hall og sygeplejerske og tidligere demensfaglig funktionschef i Alzheimerforeningen, Else Hansen.


Foto af vinderne af forskningsprisen i 2023. Fra højre Else Hansen, H.K.H Prinsesse Benedikte og Vanessa Hall.


Til forskningsprisen. Fra højre: Direktør i Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside, Vicedirektør for Nationalmuseet Tine Smedegaard Andersen, Formand for Alzheimerforeningen Birgitte Vølund og H.K.H Prinsesse Benedikte. 

Formand for Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund, som i øvrigt fik overrakt ridderkorset af Dannebrogordenen af Prinsesse Benedikte i 2019, er taknemmelig for den store indsats, prinsessen har gjort igennem tiden for demenssagen:

- Prinsesse Benedikte har ikke kun været en protektor på afstand. Det har vi kunne se med hendes aktive deltagelse i vores arrangementer igennem tiden. Men det er også hendes personlige berøring, hvor hun har en evne til at vise dyb forståelse og medfølelse for mennesker med demens og deres familier. Når jeg ser tilbage på hendes engagement, ser jeg et lysende eksempel på medmenneskelighed. På hendes 80-års fødselsdag hylder vi H.K.H Prinsesse Benediktes dedikation og takker hende for hendes uvurderlige bidrag til Alzheimerforeningens arbejde for og med mennesker, der lever med demens.

Senest opdateret d. 29. april 2024
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 10:00
Sansestund, gåture og aktivitet.
4230 Skælskør
Aktivitets medarbejder i Skælskør opretter et nyt hold for personer der vil træne hjernen. Indholdet er gåture, sanseaktiviteter, socialt samvær og musik.
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt