Menu
24. september 2023

”Vi samler ind, fordi der mangler fokus på demens”

Mette Pugholm og hendes datter samlede i dag ind for Alzheimerforeningen i Tårnby. Deres mor og mormor lider af Alzheimers sygdom, og ifølge Mette er der for lidt fokus på demens i forhold til, hvor hårdt det rammer de familier, der er berørt.

Af Jon Fiala Bjerre

- Lad os starte ved naboen,
siger Mette Pugholm, og tager sin datter Sofia i hånden.

Deres familie er netop flyttet til villakvarteret i Tårnby uden for København, og de er på vej ud på deres første indsamling for Alzheimerforeningen. For dem er det en god måde at få sat ansigter på deres nye naboer, men hovedårsagen til at de samler ind, er at de selv har demens i familien.

- Min mor har lidt af demens i flere år – helt sikkert flere, end hun har haft diagnosen, for det tog noget tid at få den – men det sidste år har det taget fart, forklarer Mette, mens hun går på den solbeskinnede villavej, der emmer af doven søndagsformiddag-stemning.

Naboen åbner op i natkjole, og nikker forstående med et smil, da Mette forklarer, at de er ude at samle ind til hendes mor og de 90.000 andre i Danmark med demens. Naboen kender godt til demens fra sit arbejde, og lover at støtte med et beløb på MobilePay. Mens turen går videre til næste hus, fortæller Mette om, hvordan moderens demens pludselig tog fart i vinter:

- Min mor har været socialrådgiver, og har indtil for nyligt kunne tale meget detaljeret om sit arbejdsliv og i det store hele klare sig selv. Men i vinter tog sygdommen et spring. Tre gange indenfor få dage gik hun væk hjemmefra, og blev fundet vildfaren i regnen. Sidste gang var det i nærheden af hendes tidligere job, hvor en hjemmeplejer tilfældigvis kunne genkende hende og få hende ind i varmen. Det blev frostvejr den nat, så vi er meget taknemmelige for, at hun blev fundet, fortæller Mette.

Hun ringer på ved næste dør, men ingen svarer, så indsamlingsfolderen ryger i postkassen i stedet. Et par huse længere nede er der dog gevinst igen. En mand åbner op, og hans lille hund render i favnen på Sofia. Han kender alt til demens, og vil gerne støtte op om sagen.

På vej til næste hus, fortæller Mette videre:

- Min mor bor i Viborg, så det har været svært at være på afstand. Vi har mange snakke med kommunen for at få fundet en permanent plejehjemsplads. Lige nu har hun en midlertidig plads, hvor de er rigtig søde, men vi håber at kunne få fundet et godt sted, hvor hun kan bo trygt sin sidste tid. Det er lidt en jungle at navigere i som pårørende, og selvom jeg er jurist, så synes jeg faktisk det er svært at finde ud af værgemål, fremtidsfuldmagter og alle de andre ting, man skal tage stilling til. Det er noget af det, man godt kunne gøre nemmere.

En krævende og svær sygdom

Mette åbner en havelåge og banker på en glasdør. En mand kommer til syne.

- Ingen interesse, siger han, før Mette eller Sofia når at sige noget.

- Der er stadig meget uvidenhed om demens, siger Mette, mens hende og datter trasker ud langs havegangen og tilbage til villavejen igen:

- Det er som om, det er sværere at få fokus på, hvor alvorligt demens er og hvor hårdt det rammer. Jeg må indrømme, at vi heller ikke selv havde fokus på det, før min mor blev virkeligt syg. Det er måske naturligt nok, men det er også derfor, det er så vigtigt, at vi taler med hinanden om demens.

Mette komplimenterer en af naboernes have, og forklarer, at de er ude at samle ind for Alzheimerforeningen. Han giver en donation.

- Din stemme ændrede sig helt, og blev helt blød, da du talte om, at han skulle støtte sagen, griner Sofia, da de går derfra. Hun kigger ned på folderen og får en mere alvorlig mine, da snakken falder på hendes mormor.

- Det værste er, at hun ikke kan huske mig mere. Det er ubehageligt. Men der er også gode stunder, hvor hun knuger min hånd, og viser mig stolt frem til de andre på plejehjemmet, fortæller Sofia.

- Vi er blevet bedre til at finde ind til de rare øjeblikke, ikke?, siger Mette og kigger på sin datter:

- Men det er svært og krævende at omstille sig. Jeg oplever meget det, man kalder ventesorg. For på nogle måder, har jeg allerede mistet min mor, men samtidig er hun her jo stadig. Det er svært. Men det er også derfor, at det er så vigtigt at sætte fokus på sygdommen og støtte Alzheimerforeningens gode arbejde for mennesker med demens og alle os pårørende, siger Mette, før hun og datteren drejer om hjørnet til næste villavej, for at få flere til at støtte op.

Alzheimerforeningen samler ind i hele landet i dag, søndag d. 24. september. Fik du ikke besøg af indsamlerne, kan du stadig nå at støtte sagen digitalt via MobilePay tlf. 888088 eller oprette en digital indsamling på https://start-indsamling.alzheimer.dk

 

 

Senest opdateret d. 24. september 2023
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 10:00
Sansestund, gåture og aktivitet.
4230 Skælskør
Aktivitets medarbejder i Skælskør opretter et nyt hold for personer der vil træne hjernen. Indholdet er gåture, sanseaktiviteter, socialt samvær og musik.
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt