Langt de fleste plejehjemsbeboere får en god og kærlig pleje og omsorg takket være dedikerede medarbejdere, der yder sit bedste. Men som TV2-dokumentaren "Opråb fra plejehjemmet" (sendt 20. oktober 2022), og et stigende antal indberetninger og kritiske historier fra plejehjem viser, er der stadig alvorlige udfordringer på området.
I SVM-regeringens første 100 dage har der for eksempel været 156 artikler i danske medier om omsorgssvigt på plejehjem. For fem år siden var der 25, for 10 år siden var tallet ni. Plejehjem er desuden stort set fraværende i de faglige oplæg om den kommunale sundhedsindsats, på trods af at godt 34.000 af landets 40.000 plejehjemsbeboere har en fremskreden demenssygdom og typisk en eller flere andre alvorlige diagnoser.
Alzheimerforeningen iværksatte derfor i efteråret en underskriftsindsamling for at sende et budskab til politikerne. Med budskabet fulgte et ønske om, at vi i Danmark sikrer en værdig pleje, der yder en tilstrækkelig sundhedsfaglig og menneskelig omsorg, som bygger på god dokumentation og systematik, og som inddrager de pårørende på en konstruktiv måde.
LÆS OGSÅ: KIRSTEN BOLVIG OPLEVEDE KONSTANT MINDRE SVIGT PÅ SIN MORS PLEJEHJEM
Behov for gennemgribende forandringer
I går havde Alzheimerforeningens formand, Birgitte Vølund, sammen med direktør, Mette Raun Fjordside, sat Ældreminister Mette Kierkgaard i stævne for at overlevere de i alt 11.038 underskrifter sammen med følgende tre løsningsorienterede budskaber vedrørende situationen på plejehjem pt.:
- Stil krav til høj kvalitet i den demens- og sundhedsfaglige behandling på alle plejehjem
- Indfør en national kvalitetsramme for plejehjem og hjemmepleje
- Udbyg kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner med afsnit om kvalitet i samarbejdet med plejehjem
- Mindre bureaukrati og bedre dokumentation giver bedre livskvalitet
- Der er god evidens for, at systematisk og vedholdende sundhedsfaglig dokumentation forbedrer behandling, pleje og arbejdsmiljø på plejehjem
- Stil krav til kommuner om at arbejde med systematiske metoder – fx BPSD-modellen (der er en systematisk og effektiv indsats målrettet adfærdsmæssige symptomer hos mennesker med demens), samt erfaringerne fra Sønderborg og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der for nyligt har fundet en metode til at frigive mere tid til pleje, omsorg og nærvær til den enkelte borger i ældreplejen gennem forenkling af dokumentation (læs mere her).
- Støt pårørende – både ægtefæller og voksne børn – i alle kommuner
- Skriv pårørendes ret til støtte og vejledning ind i lovgivningen på sundheds- og socialområdet
- Ligestil pårørende i servicelov og sundhedslov ved at indføre samme ret til inddragelse, dialog og medbestemmelse.
Ministeren tog positivt imod underskrifterne og budskaberne, og udtrykte enighed i, at der er udfordringer på plejeområdet, og at det er et vigtigt område. I Alzheimerforeningen glæder man sig over, endelig at kunne overrække underskrifterne til ministeren og gøre hende opmærksom på udfordringerne på mange af landets plejehjem:
- Først og fremmest en tak til alle dem, der har skrevet under. Det vidner om, at der desværre er mange, der er bekymrede for forholdene på plejehjem, og det er noget, vores politikere bør tage meget alvorligt. Der er desværre stadig en fejlopfattelse af, at man kommer på plejehjem fordi man er gammel. Det er bare ikke sandheden længere. For i dag kommer man kun på plejehjem, hvis man er alvorligt syg, og det kræver en stor sundhedsfaglighed og demensfaglighed at give beboerne en værdig behandling, fortæller formand for Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund.
Direktør i Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside kvitterer for mødet med Ældreministeren og ser frem til en god dialog om, hvordan man i fællesskab kan løse udfordringerne på plejehjem:
- Vi er glade for at have åbnet op for dialogen, og som vi også gjorde det klart på mødet, byder vi meget gerne ind med vores faglighed, og den store viden fra vores medlemmer, til at pege på konkrete løsningsforslag og initiativer, fortæller hun.
FAKTA:
Antal beboere på plejehjem med kroniske sygdomme*
*) Ifølge Sundhedsdatastyrelsen boede der pr. 15. marts 2021 40.219 beboere på plejehjem. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 75-85% demens. Plejehjemsbeboere har derfor ofte to eller flere kroniske sygdomme.
Kilder: Registerstudie af 5.179 beboere på 94 danske plejecentre i 12 kommuner. Reilev et al: Morbidity and mortality among older people admitted to nursing home, Age and Ageing 2019. Omregnet til hele plejehjemspopulationen på baggrund af Sundhedsdatastyrelsen: Antal patienter på plejehjem pr. 15. marts 2021 + Sundhedsstyrelsen: Psykiatri og demens - Specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter 2022, s. 5.
