OBS: Nyheden er tidligere bragt som debatindlæg hos Avisen Danmark.
Én ud af fire pårørende føler sig ikke trygge ved, at plejepersonalet har den nødvendige faglige viden til at tage sig ordentligt af deres kære på plejehjem. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget blandt 468 medlemmer af Parkinsonforeningen, Alzheimerforeningen og Scleroseforeningen med sparring fra Kræftens Bekæmpelse og REHPA, Videnscenter for palliation og rehabilitering.
Undersøgelsen afslører tydelige udfordringer på plejeområdet. Omkring 30 procent af respondenterne har oplevet fejl i medicinering på plejehjemmet (typisk at medicinen er givet på et forkert tidspunkt eller at beboeren slet ikke har fået den). De fleste pårørende opdager fejlen selv, hvilket kan indikere, at der er et stort mørketal.
Et andet alarmerende resultat fra undersøgelsen er, at lidt under halvdelen af plejehjemsbeboerne har haft en faldulykke eller andet, som nødvendiggjorde genoptræning. Men hos 37 procent af dem er genoptræningsplanen ikke blevet efterlevet fra kommunen eller plejehjemmets side, og 21 procent af de pårørende har oplevet, at planen ikke er blevet efterlevet ved gentagende ulykkestilfælde.
Det går hårdt ud over livskvaliteten hos plejehjemsbeboerne. Men det presser også sundhedsvæsenet yderligere i kraft af mere plejekrævende beboere og flere genindlæggelser, som potentielt kunne være forebygget.
Undersøgelse afspejler billede fra tilsyn
Tallene er dybt bekymrende, men desværre ikke overraskende. I forrige uge kunne Styrelsen for Patientsikkerhed afsløre, at ud af mere end 500 tilsyn på ældreområdet afdækkede hvert fjerde tilsyn enten større eller kritiske problemer. Erfaringsopsamlingen mødte efterfølgende kritik fra flere ældrechefer, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og KL, som i et debatindlæg anklagede styrelsen for at overdrive kritiske konklusioner om kvaliteten i ældreplejen.
Med denne undersøgelse i hånden er der imidlertid – desværre – ikke nogen grund til at tro, at Styrelsen for Patientsikkerhed giver et skævvredet billede af virkeligheden på de danske plejehjem.
Bag hvert tal i undersøgelsen står mennesker i kød og blod, som oplever konsekvenserne af udfordringerne i plejen. Én af de 468 respondenter fra undersøgelsen er en kvinde, hvis mand bor på plejehjem. Kvinden ønsker ikke at stå frem med navn af hensyn til sin mand og det fremtidige samarbejde med plejehjemmet.
Manden er et rigtig godt eksempel på de meget komplekse beboere, der udgør en væsentlig andel af de 40.000, der bor på de danske plejehjem. Manden lider nemlig af Parkinsons sygdom og demens og har derudover kræft, hjerteproblemer, for lavt blodtryk og nervebetændelse i ben og hænder.
Hans kone oplever, at der om eftermiddagen og aftenen kun er én social- og sundhedsassistent til at give medicin. Nogle gange til 18 beboere og hen over sommeren, hvor det var sværere at få vagterne dækket, op til 55 beboere. Den ene social- og sundhedsassistent løber alt, hvad hun kan, men det er klart, at hun ikke kan være alle steder på én gang. Konsekvensen for denne beboer er, at han ofte er faldet i søvn, inden social- og sundhedsassistenten kommer ned til hans stue, og derfor får han ikke medicinen. Det har konsekvenser hele den næste morgen, hvor han er træt og først rigtig vågner omkring middagstid – og så har han igen ikke fået hans vigtige medicin, fordi han har sovet.
Den pårørende nævner, at al omsorgen er blevet skåret væk. Plejepersonalet løber så stærkt, at de kun har tid til at tage sig af plejen – og selv den misses nogle gange. Hun er selv hos sin mand hver dag fra kl. 15, og indtil han skal i seng. Men det er ikke alle, der har sådan en pårørende.
At personalet ikke har den faglige viden til at tage sig af sin mand, kan den pårørende bekræfte. Personalet forstår f.eks. ikke, at manden ikke kan det samme på forskellige tidspunkter af dagen: ”Fx kan han være frisk om morgenen, mens han senere på dagen ikke forstår noget på grund af demens. Det giver anledning til stor frustration hos både personalet og manden,” forklarer hun.
Hun beskriver også, at manden er faldet fem gange på plejehjemmet, og at der efterfølgende ikke er blevet lavet genoptræningsplaner.
Casen er blot én af mange, som sætter ord og følelser på de foruroligende tal fra undersøgelsen. Faktisk oplever man i patientforeningerne dagligt henvendelser fra patienter og pårørende, der kommer med konkrete og klare eksempler på, hvor den basale pleje opleves som mangelfuld.
Plejehjem fortjener større sundhedsfagligt fokus
Undersøgelsen viser tydeligt, at vores ældre og mest sårbare medborgere fortjener bedre. Vi må holde op med at negligere de alvorlige problemer, der plager vores plejesystem. Samtidig må vi selvfølgelig ikke glemme, at det først og fremmest er dedikerede og omsorgsfulde mennesker, der arbejder inden for plejesektoren, og at de gør deres bedste under vanskelige omstændigheder. Det er vigtigt at anerkende personalets indsats, men de strukturelle problemer trænger til en løsning.
Der er brug for mere personale på plejehjemmene, men det er også vigtigt, det er det rette personale. Vi har at gøre med mennesker, der har mange sygdomme og er meget plejekrævende. Vi har derfor brug for flere sygeplejersker – som ikke kun sidder som ledere, men også er hos beboerne – og en fast læge tilknyttet plejehjemmene. Men også andre faggrupper kan gøre livet på plejehjemmene bedre. Ansæt flere fysioterapeuter og ergoterapeuter til at lave genoptræning og aktiviteter for beboerne. Det er faggrupper, der ikke er mangel på. Vi skal tænke ud over de gængse faggrupper. Vi skal forebygge mere for at styrke de svage patienter og reducere antallet af indlæggelser.
For at øge den faglige viden hos plejepersonalet gør patientforeninger en vigtig indsats for at uddanne personalet i kommunerne. Men volumen er ikke stor nok, og der mangler permanent finansieringen. Med en større sygdomsspecifik viden kan personalet tage sig bedre af beboerne til gavn for både livskvalitet og funktionsniveau og i sidste ende kommunernes pengekasse.
Vi ved, at nogle plejehjem gør det godt. Hvis vi skal løfte kvaliteten i hele landet, må vi have nogle bindende nationale retningslinjer for behandling, pleje og omsorg på plejehjem – præcis som vi kender det fra resten af sundhedsvæsenet.
Kære politikere i kommuner og på Christiansborg. Der er brug for, at vi får prioriteret de danske plejehjem. At vi får fokus på at få det rette personale, som er klædt på med viden om de forskellige sygdomsgrupper, samt at der laves retningslinjer, så det ikke er geografien, der er udslagsgivende for, om du får en værdig sidste tid.
