På de danske plejehjem bor 40.000 af de mest udsatte og sårbare ældre. De bor på plejehjem, fordi de lider af en eller flere alvorlige sygdomme. 60 - 80 procent af beboerne har en fremskreden demenssygdom eller en tilsvarende kognitiv svækkelse. Det kræver behandling af kvalificeret sundhedsprofessionelle døgnet rundt. En behandling som alt for mange plejehjemsbeboere desværre ikke får.
I går kunne Styrelsen for Patientsikkerhed nemlig afsløre, at ud af mere end 500 tilsyn på ældreområdet afdækkede hver fjerde tilsyn større eller kritiske problemer. Erfaringsopsamlingen viser, at mange plejecentre og hjemmeplejeenheder har problemer med at leve op til minimumskravene for patientsikkerhed og den basale pleje. Der er blandt andet udfordringer med medicinhåndtering, manglende plejeplaner for de mest udsatte beboere med demens og manglende forebyggende indsatser, som skal forhindre unødig indlæggelse på hospitalet.
I 2020 viste en analyse fra Alzheimerforeningen, at der var kritiske problemer på knap 50% procent af plejehjem, og en gennemgang af klager om plejehjem til Demenslinien fra 2010 til 2020 afspejler det samme billede fra rapporten med en overvægt af klager om mangelfuld sundhedsfaglig behandling, pleje eller omsorg (især ift. medicinhåndtering).
Beboere på plejehjem er primært patienter
De nye tal vækker bekymring hos Alzheimerforeningen, der i dag - på Den Internationale Alzheimerdag - forsøger at råbe politikerne op om de akutte problemer, som flere plejehjemsbeboere over hele landet lige nu lider under:
- De nye tal er en falliterklæring for det danske sundhedsvæsen og et udtryk for, at man stadig behandler plejehjemsbeboere ud fra en ældrepleje-optik på trods af, at størstedelen af beboerne er patienter med alvorlige sygdomme, der kræver kvalificeret behandling af sundhedsprofessionelle. Politikerne er nødt til at forstå, at ingen i Danmark flytter på plejehjem af lyst eller fordi, de er blevet ældre, lyder det fra direktør i Alzheimerforeningen, Mette Raun Fjordside, der fortsætter:
- Beboerne er alvorligt syge, og problemet er først og fremmest et sundhedsfagligt problem, som hele sundhedsvæsenet skal tage sig af.
Behov for grundlæggende forandringer
Alzheimerforeningen peger på, at kvaliteten på plejehjem i hele landet skal løftes.
- Der er en årsag til, at tilliden i befolkningen til de kommunale plejehjem styrtdykker i disse år. Der er noget grundlæggende galt med systemet, hvor der efterhånden er skåret så meget ind til benet og effektiviseret i en grad, at det i flere tilfælde er direkte farligt for beboerne og i øvrigt presser et dedikeret plejepersonale, som kæmper for at levere en værdig pleje. Det må stoppe nu. Der er behov for et paradigmeskifte i, hvordan vi behandler, plejer og yder omsorg til personer med demens på plejehjem, siger Mette Raun Fjordside.
Helt konkret opfordrer Alzheimerforeningen politikerne til at indføre nationale og bindende retningslinjer for behandling, pleje og omsorg på plejehjem. Som en del af dette, peges der på, at plejehjem bør indgå i kvalitetsplanen for de kommunale akutfunktioner, hvilket i dag er årsag til, at patienter på plejehjem i dag ofte får en ringere behandling end andre steder i sundhedssystemet. Derudover er der nødt til at være en anstændig bemanding på alle landets plejehjem. Og så er man nødt til at anvende nogle af de modeller, som der er blevet brugt millioner af kroner på at gennemteste, og som man ved virker (fx faste teams, personcentreret omsorg og BPSD-modellen for udadreagerende adfærd).
Viden fra Alzheimerforeningens undersøgelser
- Rapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed er desværre ikke udtryk for en ny tendens. Alzheimerforeningen gennemgik i 2020 (efter TV2-dokumentaren Plejehjemmene bag facaden) samtlige påbud, bekymringshenvendelser og omtale i medierne af kritisable og sundhedsfarlige forhold på danske plejehjem fra 2017-2020.
- Undersøgelsen viste, at der i de tre år var sket omsorgssvigt, mishandling, fejlbehandling (eller tilsvarende stærkt kritisable forhold) på plejehjem i 44 ud af Danmarks 98 kommuner. I otte ud af ti af disse tilfælde handlede det om mangelfuld sundhedsfaglig behandling og pleje. Halvdelen handlede om problemer med medicinhåndtering. Og i hver sjette tilfælde var plejehjemsbeboeren afgået ved døden
- Læs notatet her: https://www.alzheimer.dk/media/gmyl43n2/notat-omsorgssvigt-og-manglende-kvalitet-i-demens-og-sundhedsfaglig-behandling-paa-plejehjem-2017-2020-endelig.pdf
- Året efter offentliggjorde vi en gennemgang af klager vedr. plejehjem til Demenslinien fra 2010-2020.
- Hver fjerde opkald handler om plejehjem, og i hver tiende af disse drejer det sig om en klage.
- I næsten seks ud af ti samtaler om plejehjem, hvor der er tale om en klage, (57%) drejer klagen sig om mangelfuld sundhedsfaglig behandling, pleje eller omsorg.
- Hver femte klage handler om juridiske forhold fx klage over en værge (21,8%) eller om andre forhold fx manglende GPS til demenspatienter på plejehjem (20,6%).
- Klager om manglende personlig hygiejne eller problemer med ernæring og drikke udgør henholdsvis 5,7% og 5,3%
- ”Kun” 2% af klagerne handler om manglende rengøring.
- Læs notatet her: https://www.alzheimer.dk/media/xsjfwyp0/2020-01-08-plejehjem-klager-demenslinien-2010-2020-endelig.pdf
Pointer fra rapporten - Erfaringsopsamling: Sundhedsfaglige tilsyn på plejeområdet 2022
- Sygeplejefaglig beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer
- 67 % ikke opfyldt
- Sundhedsfaglig dokumentation vedrørende oversigt over patienters sygdomme og funktionsnedsættelser samt aftaler med behandlingsansvarlig læge
- 47% ikke opfyldt
- Sundhedsfaglig dokumentation vedrørende aktuel pleje og behandling, opfølgning og evaluering
- 57% ikke opfyldt
- Instruks for medicinhåndtering
- 31% ikke opfyldt
- Sundhedsfaglig dokumentation vedrørende ordineret medicin og medicinliste
- 64% ikke opfyldt
- Medicinbeholdning og journaler vedrørende medicinhåndtering
- 64% ikke opfyldt
- Sundhedsfaglig dokumentation vedrørende patienters retsstilling
- 27% ikke opfyldt
