Hollandske forskere fra Alzheimer Center Limburg på Maastrict University har kunnet løfte sløret for, at søvn, social kontakt og høretab sandsynligvis snart kan føjes til listen over de såkaldte LIBRA-faktorer (Lifestyle for BRAin health red.), som er et indeks over risikofaktorerne for at udvikle demens.
De nuværende 12 faktorer i LIBRA-indekset er baseret på viden om den livsstil, vi har hverdagen, og som vi kan påvirke i en positiv retning - fx vores kost, alkoholvaner, rygning og motion. Hver faktor er udvalgt på baggrund af en masse videnskabelige studier i et såkaldt metastudie, hvor de hver især vægtes i forhold til, hvor stort et potentiale de har for vores hjernesundhed og for at nedsætte risikoen for at udvikle demens senere i livet.
Med de tre nye faktorer får vi endnu flere redskaber til at holde vores hjerner sunde, lyder det:
- Siden vi introducerede LIBRA-faktorerne i 2015, er der heldigvis kommet meget mere viden om hjernesundhed og de risikofaktorer, der er afgørende for at udvikle demens. På baggrund af tre store systematiske metastudier og i samarbejde med 18 eksperter på området kan vi med vores model forhåbentligt snart føje tre yderligere faktorer til LIBRA. En overbevisende mængde data tyder nemlig på, at søvn, social kontakt og høretab alt sammen påvirker vores hjernesundhed. Faktisk ser de ud til at have størst indflydelse ud af de alle de kendte risikofaktorer, som vi selv har mulighed for at påvirke, fortæller Colin Rosenau, der er ph.d.-studerende på projektet.
Han tilføjer dog, at resultaterne er foreløbige og mangler at blive verificeret i en runde to af det såkaldte Delphi-ekspertstudie.
Derudover arbejder holdet af forskere bag studiet også på at skabe en endelig definition og afgrænsning af begreberne 'søvn' og 'social kontakt' for at gøre den del af studiet, der handler om, hvad man selv kan påvirke, så præcis som muligt.
Kæmpestort potentiale
Selvom studiet ikke er endeligt, har man i Alzheimerforeningen stadig armene oppe over hovedet.
- Det her er virkelig godt nyt til alle dem, der gerne vil holde deres hjerner skarpe, og som måske frygter at udvikle demens. For mens der desværre stadig ikke er nogen kur mod demens, så bliver vi hele tiden klogere på forebyggelse. Potentialet i denne nye viden er derfor kæmpestort. Især fordi det tyder på, at bedre søvn, et rigt socialt liv og brugen af fx høreapparat kan vise sig at være helt afgørende i at styrke vores hjernesundhed. Det er nogle meget konkrete indsatser, som de fleste af os ville kunne arbejde med - og som vi i Alzheimerforeningen meget gerne vil hjælpe med at sætte fokus på, siger Maria Fisker Ringgaard, der er seniorprojektleder i Alzheimerforeningen.
Hos Alzheimer Center Limburg kan man ikke give et konkret tidspunkt for, hvornår de nye potentielle LIBRA-faktorer kan indarbejdes i Hjernesund-testen.
Men hvis alt går efter planen, vil det sandsynligvis ske i slutningen af 2023, antyder Sebastian Köhler, der er professor på projektet.
I mellemtiden behøver man, ifølge forskerne, dog ikke holde igen med at tilpasse sin livsstil til de nye potentielle faktorer:
- Selvom studiet, mod forventning, skulle vise sig ikke at holde stik, må man formode, at bivirkningerne ved fx at passe sin søvn, dyrke sociale relationer og optimere sin hørelse, jo i værste fald kun vil være positive, siger Sebastian Köhler.
