Hvordan sikres fremtiden for demensområdet, når demenshandlingsplanens midler udløber ved årets afslutning? Alzheimerforeningen var 9. marts medarrangør på en konference på Christiansborg, hvor politikere, fagfolk og mennesker, der lever med demens, skulle diskutere netop det spørgsmål.
- Vi har simpelthen brug for, at politikerne lytter og bruger deres muskler til at komme i gang med en ny plan nu, hvis ikke det skal få store konsekvenser for mennesker med demens og deres pårørende, sagde Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, indledende til konferencen, der ud over Alzheimerforeningen, var arrangeret af FOA, Pårørende i Danmark, Ældre Sagen og Roche Pharmaceuticals.
Ny virkelighed
I 2016 fik Danmark en national demenshandlingsplan med det langsigtede mål at give demensindsatsen et markant løft frem mod 2025. Men syv år senere er planen løbet tør for penge, og samtidig har hovedindsatserne i planen ikke været tilstrækkelige. Ventetiden på at blive udredt for demens er vokset og forbruget af farlig antipsykotisk medicin til mennesker med demens stiger. Derudover presser en ny virkelighed sig på. For mens der er problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med fagligt kompetent personale på plejehjem, demensklinikker, sygehuse og i hjemmeplejen, så er der potentielt allerede i år banebrydende ny medicin på vej, som skærper kravene til indsatsen:
- Det er den største nyhed på området i årtier, at vi nu har medicin på vej, som kan bremse sygdomsudviklingen for mennesker med Alzheimers sygdom. Men for at medicinen kan være effektiv, skal vi have en specifik demensdiagnose på folk, og vi skal sætte ind så tidligt ind i forløbet, som muligt. Desværre er det i dag under halvdelen af mennesker med demens, der overhovedet får en diagnose, og ventetiderne på at blive udredt, er flere steder på over et år. Vi er altså nødt til at presse på, for at få denne indsats langt højere op på dagsordenen, sagde professor ved Nationalt Videnscenter for Demens, Steen Hasselbalch, til konferencen på Christiansborg.
”Ingen rakte ud”
Blandt talerne på konferencen, som gjorde særligt indtryk, var Anja Aalund Holst, der er pårørende til Frank, som relativt tidligt i livet blev diagnosticeret med Lewy Body demens. Hun havde et klart budskab til de politikere, som skal tegne fremtiden på demensområdet:
- Jeg mangler, at der er nogen, der har mig som hovedopgave. Jeg anede ikke, hvor jeg skulle henvende mig, for at få hjælp, da Frank fik sin diagnose. Og der var ingen, der rakte ud. Hvordan kan jeg holde mig selv oppe? Hvordan kan jeg få hjælp til det, så jeg kan hjælpe Frank bedst muligt? Jeg er blevet mødt af fagfolk i plejen, der spørger: ”Skal vi nu også tage os af de pårørende?”. Nej, I skal samarbejde med mig. For jeg ved mest om Frank. Men I skal også være opmærksomme på, at man med pårørende har at gøre med folk, der er i dyb livskrise, og at vi er pressede ud over alle grænser, lød budskabet fra Anja blandt andet.
I løbet af konferencen var der mange temaer oppe at vende. Meget kredsede om behovet for en langt tidligere opsporing og opfølgende indsats for mennesker med demens. Men den rigtige indsats skal også være til stede, efter diagnosen er stillet, lød det fra sundheds- og ældreordfører, Kirsten Normann Andersen (SF), der var vært for konferencen:
- Vi er simpelthen ikke gode nok til at gribe folk, efter de får stillet diagnosen. For hvor fedt er det lige at få en diagnose, hvis alt man bliver mødt af, er manglende forståelse for ens situation og behov. Og så er vi simpelthen nødt til at løfte plejen. Vi skal have en ledelse, der bygger på faglighed og en personcentreret indsats. Vi skal bruge vores viden om vigtigheden af det relationelle og oprette små, faste, tværfaglige teams, der kender personen med demens, og kan sikre bedre pleje og omsorg. Og vi skal sikre, at medicin aldrig bliver erstatning for god pleje, lød det fra politikeren, der blandt andre havde følgeskab af Mike Fonseca (M), Per Larsen (K) og Karin Friis Bach (RV).
Forhandlingerne og samarbejdet om en ny demenshandlingsplan fortsætter i tiden efter konferencen. I mellemtiden har Alzheimerforeningen, sammen med de andre partnere, lavet et oplæg til politikerne med en række anbefalinger til en ny plan. Oplægget indeholder 11 forslag til, hvad en plan som minimum bør indeholde for at sikre det rette løft inden for tre områder:
- Investering i tidligere opsporing, specifik diagnosticering og behandling
- Større faglighed i behandling og pleje til mennesker med demenssygdom
- Bedre støtte til personer med demens og deres pårørende
Læs hele oplægget her: DEMENSOMRÅDET HAR BRUG FOR EN NY PLAN
