Menu
10. november 2022

Nyt læsesamarbejde skal holde danske hjerner sunde

Forskning viser, at fordybelse i bøger kan være med til at holde hjernen sund og potentielt nedsætte risikoen for demens. Derfor er Saxo.com gået i partnerskab med Alzheimerforeningens Hjernesund-kampagne.

I takt med, at du bliver ældre, er det en god ide at stimulere din hjerne regelmæssigt med nye og udfordrende aktiviteter. Læsning er en af de aktiviteter, som kan være med til at forbedre vores hjernesundhed.

Derfor støtter den online boghandel Saxo.com op om Alzheimerforeningens Hjernesund-kampagne, og er med til at oplyse danskerne om, at der er noget man selv kan gøre for at holde sin hjerne sund og forebygge demens:

- For Saxo er et samarbejde med Alzheimerforeningen og Projekt Hjernesund enormt meningsfuldt. Forskningen peger nemlig på, at læsning kan være med til at sikre en sund hjerne og potentielt set forebygge demens. Når vi læser, udfordrer vi hjernen, og når vi deler vores læseoplevelser med hinanden, styrker vi vores sociale relationer – begge dele er med til at øge hjernesundheden. Med samarbejdet håber vi, at endnu flere danskere får øjne og ører op for litteraturen og dens gavnlige effekter for at holde vores hjerner sunde, fortæller Natasha Brandt, der er administrerende direktør i Saxo.

Viden om alt det, vi kan gøre

Hos Alzheimerforeningen vækker det glæde, at der er virksomheder, der har lyst til at tage ansvar og støtte op arbejdet for at holde vores hjerner sunde:

- Det betyder rigtig meget, at Saxo.com er med til at udbrede viden om hjernesundhed til danskerne. Vi ved efterhånden, at der er meget, vi hver især kan gøre for at passe på vores hjerne og beskytte den mest muligt mod fx udviklingen af demens. Men ifølge en befolkningsundersøgelse, vi har fået foretaget, er der mange danskere, der ikke ved, hvor man kan sætte ind for at holde sin hjerne sund. Noget af det vi kan gøre er netop at læse bøger, for jo mere vi stimulerer vores hjerne jo bedre, siger Maria Fisker Ringgaard, der er seniorprojektleder i Alzheimerforeningen.

Hvordan kan jeg holde min hjerne sund?

Forskning viser, at et ud af tre demenstilfælde kan forebygges, og det er aldrig for sent - eller tidligt - at sætte ind og forbedre din hjernesundhed.

Det er ikke kun hjernegymnastik, der holder din hjerne i form - det gør fx dit helbred, kost samt fysisk, mental og social aktivitet også. Det handler om at kende sin egen største risiko. For at finde ud af, hvor lige netop du kan sætte ind, kan du tage Alzheimerforeningens Hjernesund-test.

Find testen på www.hjernesundtesten.dk.


Få rabat på den hjernesunde læsning

Få gode tips til at komme i gang med læsningen hos Saxo og få samtidig 20% rabat på Saxo Premium med Alzheimerforeningen:

https://www.saxo.com/dk/side/premium/saadan-holder-du-din-hjerne-sund-med-laesning

 

 

 

 

Senest opdateret d. 10. november 2022
Fakta

Tre gode råd til hjernesund læsning

Læs noget nyt

Vi bliver aldrig for gamle til at lære, og det at lære nyt er netop med til at stimulere din hjerne. Søg eventuelt efter en genre, du ikke har kastet dig ud i før. Måske en roman, en krimi, en biografi eller en historisk bog? Nogen synes også det er spændende at læse rejsebøger og drømme sig til et andet sted. Du kan også kaste dig over et emne, du gerne vil lære noget nyt om; anden verdenskrig, cykelløb, pop art, historien om dit lokalområde, Maradona eller Madonna. Hvis du interesserer dig for sprog, kan du også prøve at læse eller lytte til en bog på et sprog, som du gerne vil blive bedre til. 

Læs dig til en ny hobby

Du udfordrer din hjerne ved at afprøve nye, kreative aktiviteter. Der findes masser af bøger, som kan hjælpe dig i gang med en ny hobby. Led efter en bog, som fx kan lære dig at sy, strikke, sanke i naturen, højne biodiversiteten i haven, bage surdejsbrød, bruge et tekstbehandlingsprogram eller noget helt andet. Det handler ikke om, hvor god du er eller bliver. Det handler om fornøjelse og om at udfordre din hjerne ved at kaste dig ud i nye ting.

Start en læseklub

Det er rart at nyde en god bog i sit eget selskab, men vidste du, at din hjerne i høj grad også stimuleres, når du er social? At lave aftaler og sørge for at komme til tiden aktiverer forskellige hjernefunktioner, herunder din hukommelse og evne til at planlægge. Du bliver også udfordret og stimuleret af andre mennesker. Hvis du har overskud og lyst til at have flere sociale aftaler, kan du fx starte en bogklub eller en debatklub, hvor I diskuterer et emne, I har læst om.

Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 10:00
Sansestund, gåture og aktivitet.
4230 Skælskør
Aktivitets medarbejder i Skælskør opretter et nyt hold for personer der vil træne hjernen. Indholdet er gåture, sanseaktiviteter, socialt samvær og musik.
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt