I 2016 besluttede Folketinget som en del af den Nationale Demenshandlingsplan, at forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens skulle halveres inden 2025. Men siden da – og på trods af millioninvesteringer i demenshandlingsplanen – er forbruget af antipsykotika til mennesker med en demenssygdom stagneret og ligger endda svagt højere, end før demenshandlingsplanen blev vedtaget.
I gennemsnit fik 20,0% af mennesker med en demenssygdom i Danmark antipsykotisk medicin i 2016. I 2020 var andelen steget til 20,1%. Det viser data fra Sundhedsdatastyrelsen.
Store kommunale forskelle
I seks ud af ti kommuner er forbruget af antipsykotika til mennesker med demens steget i perioden, og dertil kommer, at der er store forskelle kommunerne imellem. En ny undersøgelse, som Alzheimerforeningen har foretaget med udgangspunkt i Sundhedsdatastyrelsens tal, viser, at Tønder kommune med 33,6% har det højeste forbrug af antipsykotika til mennesker med demens, mens Stevns med 12,2% har det laveste forbrug.
Mennesker med demens har en markant øget risiko for bivirkninger som sløvhed, bevidsthedssvækkelse og den mest alvorlige – øget dødelighed, og derfor er det problematisk, at det går den forkerte vej, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen:
- Den storstilede indsats, der blev sat i gang med Demenshandlingsplanen, har ikke virket. Og det er mennesker med demens og deres pårørende, der betaler prisen, siger han. – Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er nemlig også en indikator for kvaliteten af demensindsatsen i det hele taget. Derfor er det et ekstra alvorligt tegn, at det ikke er lykkedes at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin. Samlet set må vi desværre konstatere at demenshandlingsplanen har spillet fallit.
Forbruget stiger på plejehjem
Alzheimerforeningens undersøgelse viser, at andelen af personer med registreret demenssygdom på plejehjem, der får antipsykotisk medicin, er markant større end blandt personer med demens, som ikke bor på plejehjem. Faktisk er forbruget direkte steget på plejehjem, mens det er faldet for mennesker med demens, der ikke bor på plejehjem. Det viser ikke tidligere offentliggjorte data, som Alzheimerforeningen har fået aktindsigt i fra Sundhedsdatastyrelsen. Der er dog store kommunale forskelle, og undersøgelsen indikerer, at denne forskel ikke skyldes forskelle i plejehjemsbeboernes helbred, men en forskel i kvaliteten af behandlingen i kommunerne.
- Vores undersøgelse tyder på, at personalet på grund af dårlig normering ikke har tid eller ressourcer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om som udgangspunkt ikke at anvende antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom. Hvis der er tale om urolige patienter – hvilket ofte er tilfældet i aften- og nattetimerne, hvor personalenormeringerne generelt er lavere end om dagen – er der en risiko for, at personalet i stedet for at forebygge den urolige adfærd anmoder en læge om at ordinere antipsykotisk medicin. Man kan derfor frygte, at antipsykotisk medicin bliver en slags medicinsk fiksering, lyder det fra Nis Peter Nissen.
Demenshandlingsplanen virker ikke
Alzheimerforeningen har også undersøgt, om de enkelte initiativer, der blev sat i gang i forbindelse med demenshandlingsplanen, har virket på forbruget af antipsykotisk medicin. Og her er billedet, at det ikke er muligt at spore nogen effekt i de kommuner, der har fået tilskud eller hjælp fra demenshandlingsplanen til at nedbringe forbruget. Tværtimod ser det ud til, at de enkeltstående projekter som skulle nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin, ikke har haft en afsmittende effekt på andre plejehjem i de kommuner, som har fået puljemidler fra Sundhedsstyrelsen.
I forbindelse med vedtagelse af demenshandlingsplanen besluttede Folketinget, at forbruget af antipsykotisk medicin skulle følges nøje, så man kunne opnå viden om, hvor der kunne være særlige problemer. Derfor blev der oprettet en monitoreringsdatabase, der skulle være offentligt tilgængelig, og som viser data om forbruget i hver eneste kommune.
Alzheimerforeningen har derfor spurgt samtlige kommuner, om de kender andelen af mennesker med demens, som får antipsykotisk medicin i deres egen kommune. Kun en enkelt kommune gav oplysninger, der svarede til Sundhedsdatastyrelsens monitorering. Tre kommuner henviste til styrelsen. Resten gav enten ufuldstændige oplysninger, svarede ikke eller oplyste, at de ikke havde data om forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.
Men heller ikke Sundhedsstyrelsen bruger monitoreringsdatabasen, når styrelsens egne projekter og puljer skal evalueres. Det viser en aktindsigt i de notater, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet til Social- og ældreminister Astrid Krag i forbindelse med et åbent samråd om antipsykotisk medicin i Folketinget den 21. april i år.
- Når hverken de ansvarlige sundhedsmyndigheder eller ledere i kommunerne bruger de redskaber, som Folketinget har stillet gratis til rådighed, tyder det på, at opgaven med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin ikke er blevet taget tilstrækkelig alvorligt af det øverste administrative niveau i Sundhedsstyrelsen og kommunerne, påpeger Nis Peter Nissen.
Alzheimerforeningen foreslår derfor at opgaven bliver grebet helt anderledes an med tydelige mål for hver enkelt kommune og et stærkere nationalt ansvar med flere muskler og større myndighed, hvilket man blandt andet kender fra England, hvor forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens, ligger langt under det danske niveau.
