Flere over 65 skal komme lettere til det første stik. Det er intentionen med de nye tiltag, som regioner, kommuner og andre sundhedsmyndigheder i dag har meldt ud, at de vil igangsætte fra den 5. marts. Derfor er de nu begyndt at kalde mere personale ind til at bemande deres vaccinationshotline.
Vaccinationshotlinen er til for at hjælpe personer, der har problemer med at bestille en tid – og nu er planen altså, at man lettere skal komme igennem til en medarbejder, som kan hjælpe med at booke en tid til COVID-19 vaccinationen.
Læs også: Ældre borgere får mere hjælp til at blive vaccineret
Yderligere opsporing og service
Kommunerne vil derudover begyndte at kontakte de borgere, som en uge efter deres vaccinationsinvitation endnu ikke har fået bestilt en tid. Her kan det også blive afklaret, om borgeren har brug for hjælp til at komme til vaccinationsstedet.
Som noget nyt vil sårbare borgere nu også have mulighed for at blive vaccineret mere lokalt eller i eget hjem. Sårbare borgere indebærer indtil videre personer over 65, men modtager personlig og praktisk hjælp i hjemmet, samt personer over 85.
Læs også: Sårbare borgere kan fremover blive vaccineret i eget hjem
Tilbuddet om hjemmevaccinering vil ske på baggrund af en individuel vurdering, og er hovedsageligt orienteret borgere, som er sengeliggende. Lokale pop-up vaccinationssteder vil blive etableret alt efter behov.
Demensliniens rådgivere modtager mange spørgsmål om COVID-19 vaccinationen. Du kan læse spørgsmål og svar i brevkassen, eller selv kontakte Demenslinien på www.demenslinien.dk