Menu
28. september 2021

Alzheimerforeningen med i opråb til minister: Det haster med en reform

Sammen med 42 organisationer og Danske Patienter, har Alzheimerforeningen sendt et åbent brev til sundhedsminister Magnus Heunicke. Budskabet er klart: Vi skal have en sundhedsreform - og det haster.

Kære Magnus Heunicke

Vi skriver til dig med dette vigtige budskab fra patienter og pårørende: Det haster med en afklaring af fremtidens sundhedsvæsen.

Det danske sundhedsvæsen har mange kvaliteter. Ikke mindst har tiden med Covid-19 vist, at vores sundhedsvæsen kan levere, når det gælder. Men det ændrer ikke ved, at der er en række grundlæggende og seriøse udfordringer, som allerede i dag har alvorlige konsekvenser for patienter og pårørende.

Vores opråb til dig er derfor: Sørg for, at regeringen sætter skub i en samlet reform, som kan tage livtag med de store udfordringer, der i dag truer både kvalitet, patientsikkerhed og adgang til sundheds-ydelser, og som desværre kun vil vokse i betydning i takt med et stigende antal ældre mennesker med flere sygdomme og flere patienter med kronisk sygdom.

Der er bred enighed om, at vores sundhedsvæsen står over for en række centrale udfordringer:

  • Manglende sammenhæng i patienters forløb igennem forskellige dele af sundhedsvæsenet.
  • Utilstrækkelig kapacitet i forhold til demografi og antal patienter.
  • Utilstrækkelige kompetencer og geografiske forskelle.
  • Stigende ulighed i både adgang til og effekten af behandling.

Skiftende regeringer såvel som faglige organisationer og bruger-organisationer har givet deres bud på, hvordan en reform kan skrues sammen. Regeringens planer for etablering af klyngesamarbejder omkring de 21 akuthospitaler udgør en god ramme, men den løser ikke i sig selv de grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet.

Nu er det tid til at sætte handling bag de gode intentioner. En sundhedsreform skal føre frem til en forstærket indsats for mennesker med langvarig og kronisk sygdom. Herunder er det helt afgørende, at kompetencer, ressourcer og kvalitet er på plads i kommunerne, før opgaver overføres til dem.

Vi håber, at du vil sætte dig i spidsen for en reform, som sikrer, at patienter og pårørende kan være trygge i, at vi har et sundhedsvæsen, der både i kommuner og regioner tilbyder alle behandling af høj faglig kvalitet tilpasset den enkeltes behov.

Som talerør for patienter, pårørende, ældre borgere og mennesker med handicap bidrager vi meget gerne med viden om brugernes behov og erfaringer.

 

De bedste hilsner

 

Patienter og pårørende

 

Se brevet her.

Senest opdateret d. 28. september 2021
Fakta

Underskrivere på brevet:

  • ADHD-foreningen
  • Alzheimerforeningen
  • Astma-Allergi Danmark
  • Bedre Psykiatri
  • Colitis-Crohn Foreningen
  • Danmarks Bløderforening
  • Dansk Blindesamfund
  • Dansk Cøliaki Forening
  • Dansk Handicapforbund
  • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede
  • Danske Døves Landsforbund
  • Danske Handicaporganisationer
  • Danske Patienter
  • Diabetesforeningen
  • Epilepsiforeningen
  • Fibromyalgi- og Smerteforeningen
  • Foreningen Danske Døvblinde 
  • Gigtforeningen
  • Hjernesagen
  • Hjerneskadeforeningen
  • Hjerteforeningen
  • Høreforeningen
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Landsforeningen Autisme
  • Landsforeningen for Cerebral Parese
  • Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse
  • LEV Livet med Udviklingshandicap
  • LMS
  • Lungeforeningen
  • Muskelsvindfonden
  • Nyreforeningen
  • Osteoporoseforeningen
  • Parkinsonforeningen
  • PolioForeningen
  • Psoriasisforeningen
  • Sammenslutningen af Unge med Handicap
  • Scleroseforeningen
  • Sind
  • Sjældne Diagnoser
  • Stofskifteforeningen
  • Stomiforeningen Copa
  • UlykkesPatientForeningen
  • Ældresagen
  • Øjenforeningen
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 10:00
Sansestund, gåture og aktivitet.
4230 Skælskør
Aktivitets medarbejder i Skælskør opretter et nyt hold for personer der vil træne hjernen. Indholdet er gåture, sanseaktiviteter, socialt samvær og musik.
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt