10. august 2021
Demenssymbolet er populært, men betydningen bag mærket skal stadigvæk tydeliggøres
I maj måned blev det nye demenssymbol tilgængeligt for de knap 90.000 mennesker, som lider af demenssygdomme i Danmark. Symbolet, som skal gøre det lettere for mennesker med demens at færdes i offentligheden, er populært, men der er for få der kender dets betydning, lyder det fra et ægtepar berørt af demens.