De chokerende scener fra TV2-dokumentaren om umenneskelige forhold på to plejehjem i Aarhus og Randers – og siden videoen fra et plejehjem i Helsingør, hvor en SOSU-hjælper helt umotiveret sviner en beboer med demens til – har endnu engang sat gang i debatten om plejeboligområdet. Men sagerne er hverken enestående eller udtryk for en ny tendens. Alzheimerforeningen har dokumentation for, at der i løbet af de seneste tre år er sket omsorgssvigt, mishandling, fejlbehandling eller tilsvarende stærkt kritisable forhold på plejehjem i 44 ud af Danmarks 98 kommuner. I otte ud af ti af disse tilfælde har det handlet om mangelfuld sundhedsfaglig behandling og pleje. Og i hver sjette tilfælde er plejehjemsbeboeren afgået ved døden.
- Der er god grund til, at tilliden i befolkningen til de kommunale plejehjem styrtdykker. Der er noget grundlæggende galt med systemet, hvor der efterhånden er skåret så meget ind til benet og effektiviseret i en grad, at det i flere tilfælde har kostet beboerne livet. Det må stoppe nu. Der er behov for et paradigmeskifte i, hvordan vi behandler, plejer og yder omsorg til personer med demens på plejehjem, fortæller direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
Læs mere om Alzheimers sygdom her på Alzheimerforeningen.
Opgør i tre indsatser
Mens der igennem årene er blevet postet milliarder i værdig ældrepleje, er kvaliteten af behandling, pleje og omsorg på plejeboligområdet gået den anden vej. Antallet af uddannet og kvalificeret personale på plejehjem er ikke fulgt med det markant stigende antal stærkt behandlings- og plejekrævende beboere, hvoraf op mod 80 procent lider af demens - især ikke om natten, hvor normeringen er urimeligt lav. Alzheimerforeningen har i årevis gjort opmærksom på de alarmerende forhold og har nu - op til Sundheds- og ældreministerens Ældrepolitiske Topmøde om plejeboligområdet 30. september til 1. oktober - samlet tre konkrete bud på indsatser, der kan vende udviklingen.
Indsatserne er:
- Samarbejdet med pårørende skal forbedres
- Alle medarbejdere skal have demensfaglige kompetencer
- Kvaliteten af den demens- og sundhedsfaglige behandling og pleje skal løftes i hele Danmark
- For at vi kan ændre på plejeboligområdet, er vi nødt til at sætte mennesker med demens og deres familier i centrum. Det skal ikke være hensynstagen til rigide systemer og plejehjemmets bundlinje, der afgør, hvilken behandling man får. Til gengæld er det helt essentielt for både behandlingen og plejen, at vi ser på plejehjemsbeboerne som hele mennesker og inddrager de pårørende. Ellers ender vi med at gøre beboerne til ”ting”, som vi desværre oplevede i de foruroligende scener, hvor en kvinde med demens hænger i en lift og klager over smerter, mens personalet taler sammen over sengen og knap nok ænser hende. Derfor er det afgørende, at den demensfaglige kvalitet bliver sat før effektivitet ude på plejehjemmene, siger Nis Peter Nissen.
I otte ud af ti tilfælde af svigt på plejehjem har det handlet om mangelfuld sundhedsfaglig behandling og pleje.
Tilliden skal genoprettes
Alzheimerforeningen har i de senere år modtaget 50 procent flere henvendelser fra pårørende, om problemer med den demens- og sundhedsfaglige pleje på plejehjem. Men mange oplever at løbe panden mod en mur, når de lufter deres bekymringer over for personale, ledelse og i sidste ende kommunen. Derfor foreslår Alzheimerforeningen blandt andet, at beboere og pårørende får en uafhængig tillidsmand, der kan tale deres sag direkte overfor plejehjemsledelsen.
Samtidig foreslår Alzheimerforeningen, at der indføres et nationalt demensfagligt efteruddannelsesprogram, hvor alle medarbejdere og ledelsen bliver klædt på med nyeste viden om demens og plejehjemmet bliver blåstemplet med et certifikat. Modellen kendes fra Sverige, hvor Dronning Silvia har sat sig i spidsen for de såkaldte ’Silviahem’:
- Erfaringerne fra Sverige er gode og certificeringen med det royale islæt har været med til at øge prestigen og den faglige stolthed inden for et felt, der ofte – og i øvrigt helt uretmæssigt – bliver talt ned og negligeret, siger Nis Peter Nissen.
Den sidste hjørnesten i at genoprette tilliden til plejehjemmene handler om at sikre, at du får den samme gode behandling, lige meget om du bor på plejehjem i Hirtshals eller Helsingør. For i dag er der desværre helt uacceptable kvalitetsforskelle på plejehjem kommunerne imellem. Det er for eksempel i forhold til normeringer, plejehjemslæger eller indsatsen mod de alvorlige adfærds- og psykologiske problemer (såkaldt BPSD), som mange personer med demens får.
- Hvis vi skal løfte kvaliteten i hele landet, er vi nødt til at have nogle nationale og bindende retningslinjer for behandling, pleje og omsorg på plejehjem. Der er nødt til at være en anstændig bemanding på alle landets plejehjem – det kalder vi en grundnormering. Og så er vi nødt til at anvende nogle af de modeller, som der er blevet brugt millioner af kroner på at gennemteste og som vi ved virker. For eksempel BPSD-modellen, som har en dokumenteret effekt i forhold til at hjælpe beboere med demens, som har adfærdsmæssige og psykiske problemer, fortæller Nis Peter Nissen.
Han ser frem til det Ældrepolitiske Topmøde, men frygter også at politikerne endnu engang taber fokus, når debatten en dag ebber ud:
- Derfor bliver vi ved. I alt for lang tid er systemet kommet før mennesket, men nu siger vi stop. Det er tid til at sætte handling bag ordene og få et paradigmeskifte i plejen af ældre med demens på plejehjem, så mennesker med demens kan få den nødvendige behandling, pleje og omsorg. Det er det løfte, vi giver til mennesker med demens og deres familier.
Læs hele Alzheimerforeningens oplæg her: Mennesket før systemet!
FAKTA PLEJEHJEM ANNO 2020
- PT bor der knap 40.000 personer på plejehjem i Danmark
- Det vurderes, at 60-80% af beboerne lider af en demenssygdom
- Halvdelen af alle demenspatienter på plejehjem lider af en eller flere andre alvorlige kroniske sygdomme som kræft, diabetes, KOL etc.
- Hver tredje beboer dør inden for det første år efter de er flyttet på plejehjem.
- Plejehjemsbeboere får dobbelt så meget medicin som andre ældre i samme aldersgruppe.
- Plejehjemsbeboere har 2½ gange flere forebyggelige indlæggelser end ældre, der ikke bor på plejehjem – dvs. indlæggelser, der kunne være undgået ved korrekt behandling, pleje og omsorg.
- Genindlæggelsesprocenten for plejehjemsbeboerne er næsten dobbelt så høj som ældre, der ikke bor på plejehjem.
- Der er stor forskel på gennemsnitsnormeringerne i kommunerne. Særligt om natten, hvor der i nogle kommuner er op til 41 beboere til hver enkelt medarbejder.
- I 49% af alle plejehjem er der ikke fast tilknyttet en plejehjemslæge.
- I 51 % af alle tilsyn på plejehjem i 2018, var der ikke styr på medicinhåndtering.
