Alzheimerforeningen bakker 100 procent op om de nuværende besøgsrestriktioner, der gælder på udvalgte plejecentre. Men vi synes, det er meget bekymrende, at mange af landets kommuner håndhæver langt mere restriktive regler for besøg, end de påbud Styrelsen for Patientsikkerhed har udsendt.
- Man kan have stor sympati for, at kommuner ønsker at beskytte plejehjemsbeboerne mod at blive smittet med COVID-19, men det skal ske på et lovligt grundlag. For loven gælder for alle - også for kommunerne - og grundloven beskytter borgere også dem, der bor på plejehjem, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
Læs også om Lewy Body Demens
Den nærmeste pårørende må gerne besøge
Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede et påbud om besøgsrestriktioner eller besøgsforbud, hvis smittetrykket i kommunen stiger, eller der er konkrete udbrud af COVID-19. Men der står også i dette påbud, at restriktionerne ikke gælder for den nærmeste pårørende. Og at påbuddet ikke omfatter beboeren selv. Men det er der 60 procent af kommunerne, der har undladt at skrive på deres hjemmeside.
Selv i de kommuner, hvor der i øjeblikket ikke er et påbud om besøgsrestriktioner, har flere kommuner skrevet deres egne hjemmestrikkede regler. Eksempelvis stiller en kommune disse særlige krav om samvær: Herudover gælder det uændret, at beboerens hud ikke må berøres, men berøring må ske uden på tøjet. Der må ikke knuses, kysses og krammes – heller ikke selvom der bæres masker.
Vi modtager i Alzheimerforeningen ugentligt henvendelser fra pårørende og beboere, der er dybt forvirrede over de gældende regler, fordi de støder på sådanne selvbestaltede regler.
- Det er vigtigt at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Og derfor er det helt afgørende, at den nærmeste pårørende ved, at han eller hun stadigvæk må røre, ae, holde i hånd, kramme og kysse, hvis smittetrykket er lavt og der derfor ikke er udstedt påbud. For det er livsfarligt for mennesker med demens, der fylder godt op på landets plejehjem, hvis de ikke får kram og nærhed fra deres pårørende. Manglende social kontakt – herunder berøring - har negative helbredsmæssige konsekvenser for mennesker med demens. Og vi så i foråret, hvordan mange mennesker med demens blev ensomme, mistede livsmodet og tabte færdigheder pga. nedlukningen og den manglende kontakt til deres nærmeste, siger Nis Peter Nissen.
Kommunerne vildleder
Det står meget tydeligt i Styrelsen for Patientsikkerheds påbud, at kommunerne er forpligtet til at oplyse om undtagelserne for påbuddet. Men når kommunerne ikke fortæller om undtagelserne er de med til at indføre ulovlige og fængselslignende tilstande på plejehjemmene. Læs selv her, hvad en datter til en person med demenssygdom ringede og sagde til os forleden dag:
- Plejehjemmet er omdannet til et lukket fængsel, hvor personalet fungerer som fængselspersonale.
Efter utallige lignende henvendelser, har vi i Alzheimerforeningen undersøgt hvorvidt de 98 kommuner herhjemme overholder reglerne for besøg på plejecentre. Resultatet er nedslående. Over halvdelen af kommunerne har i skrivende stund slet ikke noget påbud og må derfor ikke have restriktioner for besøg. Men hver tredje af disse kommuner har på eget initiativ indført strenge restriktioner. Det er decideret ulovligt og meget vildledende.
Af de 46 kommuner, der på det pågældende tidspunkt havde et påbud om besøgsrestriktioner (på et eller flere plejehjem i kommunen) har en tredjedel af kommunerne ikke oplyst, at nærmeste pårørende og beboeren selv er undtaget disse regler. Det resulterer i, at mange beboeren ikke ved, at de må forlade deres bolig og gå tur eller besøge deres familie uden for plejehjemmet.
Læs hele undersøgelsen af kommunernes ulovlige besøgsrestriktioner her.
Det er ekstremt vigtigt at passe på beboerne på plejecentrene, især de cirka 80 procent af beboerne, der lider af demenssygdom, og som er i særlig risikogruppe for at få et alvorligt forløb med COVID-19. Men vi skal ikke overbeskytte beboerne og indføre ulovlige og skadelige besøgsrestriktioner.
