Lange gåture er noget af det, der kan berolige Cathrine Dicks mor i en ellers meget presset tid. Privatfoto.
På Amager bor en familie, der i disse dage er desperate. Cathrine Dicks mor, der har Alzheimers sygdom, plejer at komme i dagcenter i hverdagene, og fra den 29. marts skulle hun have været på aflastning i Valby i to uger. Nu er alt det sat på standby, og hendes 80-årige mand er ved at bryde sammen under presset.
- Min mor er meget opmærksomhedskrævende og græder konstant. Det er som om, det hele er blevet værre på det seneste – måske fordi hendes daglige rutiner er væk og hun kan mærke utrygheden ved situationen. Hun sover meget lidt om natten, så min far, der ellers er sund og rask, bliver mere og mere dårlig, fortæller Cathrine Dick.
Hun kommer hver dag hjem til sine forældre sammen med sin mand, og hendes bror hjælper også. Men situationen føles meget uholdbar. Hun frygter nu for, hvad der sker, hvis en af dem bliver smittet med corona-virus.
- Så er der jo ingen til at hjælpe min far, og det kan gå helt galt. Han er presset, som jeg aldrig har oplevet før, og jeg frygter for, hvordan denne her situation påvirker helbredet for dem begge, forklarer Cathrine Dick.
Udbredt problem
Historien er desværre ikke unik. Alzheimerforeningens rådgivere oplever i disse dage, at der generelt er en meget stor belastning på pårørende til mennesker med demens i hjemmene, nu hvor deres ægtefælle ikke kan komme på daghjem, dagcenter eller i aflastning. Derudover fortæller demenskoordinatorerne, at plejeboligvisitationen mange steder er indstillet, hvilket presser de familier, der egentlig var klar til at lade deres kære rykke på plejehjem.
- Det er en uholdbar situation, og der skal reageres meget snart, hvis ikke det skal få store helbredsmæssige konsekvenser for de op mod 40.000 familier, der har demens i hjemmet, forklarer chefrådgiver i Alzheimerforeningen, Else Hansen.
Gode råd er ikke nok
Alzheimerforeningen yder daglig rådgivning og har samlet en række gode råd til, hvordan man får hverdagen til at hænge sammen under corona-krisen. Men i familien fra Amager og blandt mange andre familier er gode råd ikke nok.
- Vi når rigtigt langt med gode råd fra vores demensrådgivere og andre gode frivillige kræfter. Men gode råd og henstillinger er desværre ikke nok. Mennesker med demens kan have svært ved at forstå og overholde sundhedsmyndighedernes mange påbud og anbefalinger om at undgå at blive smittet eller at smitte andre. De skal have mere direkte og praktisk hjælp. Der er derfor brug for at især kommunerne langt mere offensivt sørger for at der er demenskyndigt personale, der kan hjælpe helt ude i de enkelte hjem – både til de hårdt prøvede familier og de ca. 25.000 demenspatienter, der bor alene, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.
Hjemsendte medarbejdere kan hjælpe
Alzheimerforeningen opfordrer kommunerne til at inddrage demenskoordinatorerne, dagcentermedarbejderne (eller andre faggrupper, der er hjemsendt og ikke kan udføre deres almindelige arbejde) i at aflaste de pårørende og løfte en del af den praktiske hjælp i hjemmet, der udebliver i disse dage.
- Ligesom der er indført nødpasning på børneområdet, bør nødberedskabet også indgå i denne indsats. For risikoen kan være, at mennesker med demens bliver alvorligt syge fordi de fx ikke får hjælp til at huske at spise og drikke eller tage deres medicin. Og for de pårørende kan presset blive for stort til, at de kan holde til det. Alzheimerforeningen opfordrer desuden Sundhedsstyrelsen til - på samme måde som Helsedirektoratet i Norge har gjort det - at komme med direkte anvisninger til, hvordan sundhedspersonalet hjælper mennesker med demenssygdom til ikke at blive smittet og undgå at smitte andre, lyder det fra Nis Peter Nissen.
Kommunernes Landsforening og andre aktører tager udfordringen alvorligt og arbejder lige nu på at finde en løsning.
