Foto: IT-universitetet København. Fra venstre ses Marlène Delrive, Jordy van Opstal og Ryan Wright.
- Ofte taler man mere om dem, som bliver glemt, end man taler om at være den, som glemmer.
Ordene er Marlène Delrives. Det er hende, som har været teamleder og har fået idéen til spillet Forgotten, hvor man spiller en kvinde med demens: Ens kaffekop dukker hele tiden op nye steder, mennesker dukker op ud af det blå og forsvinder pludselig igen uden at sige farvel. Formålet er at give folk en fornemmelse af, hvordan mennesker med demens oplever hverdagen.
Respekt for sygdommen
Spillet blev udviklet i samarbejde med en gruppe medstuderende fra Game design uddannelsen på IT-Universitetet i København, og fra idé til færdigt spil tog det ”syv intensive uger”, fortæller Ryan Wright, som sammen med Marlène har designet spillet. Undervejs trawlede de internettet tyndt og mødtes med Alzheimerforeningen for at få gode råd til, hvordan de gjorde spillet så realistisk som muligt – og som følge deraf er effekterne i spillet blevet vendt, drejet, diskuteret og skrottet:
- Vi ville gerne have, at det skulle være respektfuldt og ikke overdrevet sentimentalt – og det var en meget hårfin balancegang. Samtidig manipulerer vi med tid og sted, og vi skulle holde øje med, at det ikke bliver urealistisk, siger Jordy van Opstal, som har programmeret spillet.
- Det skulle ikke føles som om, at spillet hele tiden hev tæppet væk under én, supplerer Ryan Wright.
Udviklerne har brugt deres egne erfaringer og oplevelser med Alzheimer’s sygdom til at skabe et spil, som er så virkelighedstro som muligt. For eksempel er noget af dialogen bygget på, hvad Ryans Wrights bedstemor har sagt til ham mens hun var syg.
- Det er et meget personligt projekt for os alle. De fleste af os har oplevelser med en bedsteforælder der har haft demens, så jeg tror, at det rammer andre med en lignende historie, fortæller Marlène Delrive.
Hovedpersonen vækker genkendelse
Undervejs i spillet bliver man stadig mere forvirret, men indsatsen for at holde kvinden og hendes historie realistisk har givet pote – i hvert fald kan Diana Bolin på 45 år spejle sin far, som har Alzheimer’s sygdom, i hovedpersonen. Det har givet hende et nyt og tiltrængt perspektiv på sygdommen, fortæller hun:
- Når jeg snakker med ham, kan det godt nogle gange være svært at sætte sig ind i, men nu forstår jeg bedre, hvordan han har det, og hvad han går rundt og tænker på.
Spillet kan være lærerigt for både pårørende, folk som arbejder med demens og Demensvenner, som kunne tænke sig at lære mere.
- Jeg vil virkelig anbefale folk, som er interesserede i demens at spille det, for det viser, hvor forvirrende og mærkeligt det er kun at opleve brudstykker af samtaler og livet, siger Diana Bolin.
Udover Diana Bolin har ’Forgotten’ allerede fået en stor fanskare – blandt andet på YouTube, hvor næsten to millioner har set en video, hvor en amerikansk blogger gennemfører spillet og bliver meget rørt.
I samarbejde med Alzheimerforeningen har det internationale hold bag spillet skabt en opdateret version af spillet på dansk, som er målrettet Demensvenner. Du kan downloade Forgotten her: https://yourdie.itch.io/forgotten