Mette Skou Møller er en af de cirka 25.000 danskere med demens, der bor alene. Foto: Alzheimerforeningen.
- Der er mange ting, der bliver sværere tidligere, når man bor alene og har en demenssygdom. Ofte lægger man ikke selv mærke til, hvornår ens situation bliver værre, og det kan være svært at bede om hjælp.
Sådan fortæller Mette Skou Møller, der de sidste tre år har levet med diagnosen Alzheimers sygdom.
Mette bor alene i lejlighed i Hvidovre, og dermed udgør hun en del af de i omkring 25.000 demensramte danskere, der bor alene.
Enlige med demens er en meget overset målgruppe
- Enlige med demens er en meget overset målgruppe på trods af, at de næsten udgør en tredjedel af alle demenstilfælde. Vi ved fra forskningen, at der fremover kun bliver flere enlige med demens, men alligevel har vi en meget begrænset viden om målgruppen og deres hverdag. Derfor har vi bedt det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, om at give os et bedre indblik i de problemstillinger, enlige med demens møder, fortæller direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
Møder flere udfordringer
Rapporten ’Enlige med demens’, der er den første af sin art, viser, at målgruppen primært består af ældre og kvinder. En stor del af de enlige med demens har en relativt lav socioøkonomisk status og kæmper med både fysiske, mentale og sociale udfordringer, som de kan have svært ved at håndtere.
Derudover viser undersøgelsen, at en større andel af de enlige med demens behandles med medicin mod psykiske lidelser og smertestillende medicin i forhold til ikke-enlige med demens. Det gælder især mænd.
Læs også: Mennesker med demens får livsfarlig medicin
Og det kan være et problem. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der nemlig dokumenteret øget dødelighed ved behandling af mennesker med demens med antipsykotika, og styrelsen vejleder lægerne til kun at ordinere medicinen, når alle andre muligheder er udtømte.
Alligevel bliver der ifølge Nationalt Videnscenter for Demens udskrevet alt for meget antipsykotisk medicin til mennesker med demens, og det kan være ekstra farligt når man bor alene, vurderer Nis Peter Nissen:
- Når man bor for sig selv, er der jo ikke nogen til at hjælpe, hvis man skulle risikere at reagere dårligt på medicinen eller for eksempel kommer til at tage for meget eller forkert medicin. Derfor er det afgørende, at vi får et større fokus på enlige med demens - især når det kommer til brugen af medicin. Nedbringelse af forbruget af antipsykotika udgør allerede et af de tre nationale mål på demensområdet, men mange af initiativerne henvender sig til plejecentre og pårørende. Derfor opfordrer vi politikerne til at skrive enlige med demens ind i den næste demenshandlingsplan.
Frygter at ende i en farlig situation
Mette Skou Møller prøver så vidt muligt at holde sig fri for smertestillende medicin og psykofarmaka, fordi hun frygter at kunne ende i en potentielt farlig situation:
- Jeg ville ikke være tryg ved at skulle tage stærk medicin – især fordi jeg meget af tiden er alene, og ikke ville kunne få hjælp hurtigt, hvis nu der skulle ske noget.
Hun har nu søgt om en demensbolig for at være på forkant med den dag, hun ikke kan bo selv længere.
VIVEs ’Enlige med demens’-undersøgelse er en del af Alzheimerforeningens projekt RUM’lighed, der handler om at skabe demensvenlige boligområder, som skal gøre livet lettere for særligt enlige mennesker med demens
Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Trygfonden.
Læs rapporten og VIVEs præsentation af resultaterne >>
