Ifølge den netop indgåede aftale mellem regioner og regeringen, kommer der ikke én ekstra krone til udredning og behandling af det kraftigt stigende antal mennesker med demenssygdom. Dermed risikerer Demenshandlingsplan 2025, som et samlet Folketing står bag, at falde til jorden med et brag, fordi pengene til planen allerede stopper ved årets udgang.
- Aftalen om regionernes økonomi er en hån mod mennesker med demens og deres familier, siger Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen:
- Uden ekstra penge, vil hovedparten af demenshandlingsplanens forbedringer forsvinde. Det betyder længere ventetider på demensudredning, mere kaotiske behandlingsforløb for demenspatienter og endnu ringere støtte til pårørende. Det er ganske enkelt en ommer.
Demenshandlingsplan 2025 har hidtil fået pengene fra den såkaldte Satspulje, som den tidligere regering nedlagde sidste år. Da der heller ikke er afsat ekstra penge på regeringens udkast til finanslov for 2020, ser det sort ud for demenshandlingsplanens fremtid.
35 ugers ventetid på udredning trods garanti på fire uger
Ifølge Sundhedsstyrelsen er det kun cirka halvdelen af alle personer med en demenssygdom, der er blevet udredt og har fået en diagnose. Det er et problem, for uden ordentlig diagnose, kan demenspatienter ikke få den rigtige medicin og behandling. Men udsigterne til at få løst problemet ser med den nye aftale nu ud til at fortabe sig i endeløse ventetider på demensudredning.
Regionerne kan nemlig slet ikke overholde Folketingets fire ugers garanti på udredning. I dag overholder 40% af udredningsenhederne ikke udredningsgarantien og den længste ventetid på demensudredning er nu vokset til 35 uger.
- Det går den forkerte vej, siger Nis Peter Nissen:
- Folketinget satte med demenshandlingsplan 2025 et ambitiøst mål om at flere mennesker med demens skal udredes og at 80 procent skal have en specifik demensdiagnose. Med planen blev der samtidigt igangsat et helt nødvendigt kvalitetsløft af de regionale demensudredninger. Men uden penge til at realisere målsætningen risikerer vi nu at det arbejde går i stå, og at ventetiderne på demensudredning i stedet vil vokse yderligere.
Alzheimerforeningen peger på, at der i dag er cirka 90.000 danskere, der har en demenssygdom. Det tal vil i de næste 25 år stige til flere end 150.000 – en stigning på mere end 70 procent. Hvis ikke der kommer flere penge, vil det i praksis betyde massive nedskæringer pr. patientudredning og markante forringelser for patienterne.
Det svarer til, at man iværksætter en kræftplan, der stopper midtvejs, fordi der ikke er finansiering.
Sammenhæng i demensbehandling har lange udsigter
Demenspatienter og familier efterlyser over for Alzheimerforeningen mere sammenhæng i demensbehandlingen, så de ikke bliver kastebold mellem sundhedsvæsenets stadigt flere specialiserede forgreninger. Ifølge Demenshandlingsplan 2025 skal Sundhedsstyrelsen derfor komme med anbefalinger til et mere sammenhængende forløbsprogram for demens. De anbefalinger forventes klar i dette efterår. Men uden penge til at omsætte anbefalingerne til virkelighed, risikerer de blot at samle støv på regionernes hylder.
- Det giver ingen mening først at bevilge en masse penge til at udarbejde nationale anbefalinger om mere sammenhængende demensforløb, for derefter at smække kassen i når anbefalingerne skal omsættes til gavn for patienterne og pårørende, siger Nis Peter Nissen.
Som en kræftplan uden finansiering
Han peger på, at flere andre initiativer står over for en usikker fremtid, når pengene til handlingsplanen løber ud. Blandt andet en række projekter, der skulle sikre, at demenspatienter modtager samme behandling som andre patienter, når de kommer på sygehuset. Også disse projekter står uden finansiering fra årsskiftet.
- Det virker hovedløst at igangsætte flere målrettede udviklingsforsøg, udarbejde brugbare anbefalinger og så stoppe bevillingerne umiddelbart inden anbefalingerne skal rulles ud. Det svarer til, at man iværksætter en kræftplan, der stopper midtvejs, fordi der ikke er finansiering, siger Nis Peter Nissen.
Alzheimerforeningen skrev, kort efter Mette Fredriksen præsenterede den nye socialdemokratiske regering, til finansminister Nikolai Wammen, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og formand for Danske Regioner Stephanie Lose og opfordrede dem til at sikre fortsat finansiering af Demenshandlingsplan 2025. Opfordringen blev også sendt til partiernes sundheds- og finansordførere.
Nu håber Alzheimerforeningen derfor at Folketingets partier i forbindelse med forhandlingerne om finansloven 2020 vil sikre, at der bevilges ekstra penge på finansloven, så demenshandlingsplanen ikke ryger på gulvet.
- Vi skylder de mange demenspatienter og pårørende at række dem en hjælpende hånd, så de ikke står helt alene når demenssygdommen forværres. Derfor opfordrer vi på det kraftigste Mette Frederiksen til at træde i karakter og sikre fortsættelsen af Demenshandlingsplan 2025, siger Nis Peter Nissen.
