Der findes i dag ingen kur mod demenssygdomme som Alzheimers - kun medicin der midlertidigt kan dæmpe symptomerne. Men vejen mod bedre behandling og med tiden forebyggelse er banet takket være fire europæiske topforskeres årelange, intense indsats i laboratorierne.
De fire forskere er Baart De Strooper fra Belgien, Michel Goedert fra Luxembourg, Christian Haass fra Tyskland og John Hardy fra England. De hædres for deres højt specialiserede studier af Alzheimers og andre demenssygdomme, og får nu verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize 2018 på 1 mio. euro, svarende til ca. 7,5 mio. kr. Årets prismodtagere blev afsløret tirsdag den 6. marts i forbindelse med Dansk Selskab for Neurovidenskabs forårsmøde.
Tilsammen har de fire internationalt respekterede hjerneforskere givet os afgørende viden om de skadelige forandringer i hjernen, der fremkalder Alzheimers sygdom. Deres forskningsgennembrud danner grundlaget for udvikling af de lægemidler, der afprøves i behandling af sygdommen.
Bag prisen står Lundbeckfonden, hvor formanden for fondens bedømmelseskomité, professor Anders Björklund, begrunder tildelingen med følgende:
”De fire prisvinderes forskning har vidtrækkende perspektiver for vores forståelse ikke blot af Alzheimers sygdom, men også for forståelsen af andre demenssygdomme. Forskningen har dannet grundlaget for at kunne udvikle lægemidler, der kan modvirke sygdomsprocesserne. Det giver håb om at kunne bremse eller ligefrem forebygge Alzheimers sygdom”.
En af de dyreste sygdomme
Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens og de samlede omkostninger til behandling og pleje gør den til en af de dyreste sygdomme i den vestlige verden. I Danmark alene skønnes omkostningerne ved demenssygdom at beløbe sig til mere end 20 mia. kr. årligt.
Forekomsten af Alzheimers forventes at stige til det tredobbelte i løbet af de næste 30-40 år, med mindre medicinsk behandling kan bremse eller stoppe udviklingen af sygdommen.
Der er derfor et enormt behov for at udvikle og styrke hjerneforskningen, også på dette område, siger Kim Krogsgaard, direktør for The Brain Prize:
- I Lundbeckfonden har vi hjerneforskning som vores fokusområde og vi er landets største bidragyder til hjerneforskning. Vores mål er, at Danmark bliver en magnet for de dygtigste internationale hjerneforskere og at Danmark bliver et af verdens førende hjerneforskningslande. The Brain Prize supplerer på fineste vis fondens støtte til hjerneforskningsområdet på mere end 250 mio. kr. årligt.
Ingen kender årsagen
Den tyske læge Alois Alzheimer beskrev sygdommen allerede i 1906, men stadig ved ingen, hvorfor Alzheimers sygdom opstår. Den rammer primært ældre mennesker, men kan forekomme hos voksne i alle aldre.
Når man er ramt, går hjernecellerne gradvist til grunde, og der ophobes særlige proteinstoffer både mellem hjernecellerne (beta-amyloid plakker) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer.) Proteinstofferne har en funktion i den normale hjerne, men hos Alzheimer-patienter produceres de i en forkert form, så de ophobes og fremkalder sygdom.
Fire væsentlige bidrag
Prisvinder Christian Haass viste allerede i 90erne, at beta-amyloid ikke er resultatet af en sygdomsproces, men at stoffet dannes helt naturligt ud fra forstadier. Haass identificerede og beskrev også de enzymer, kaldet sekretaser, som styrer dannelsen. Takket være Haass’ forskning ved man nu, at ophobningen af beta-amyloid mellem hjernecellerne skyldes en ubalance mellem produktion og fjernelse.
Belgieren Bart de Strooper har ydet sit væsentlige bidrag ved detaljeret at beskrive, hvordan sekretaserne er opbygget og virker. Forskningen har sammenlagt betydet, at man kan udvikle lægemidler, der enten nedsætter produktionen eller øger fjernelsen af beta-amyloid.
Michel Goedert har vist, at tau protein er den vigtigste bestanddel af de sammenfiltringer, der ses inde i nervecellerne ved Alzheimers. Goedert har også været med til at sandsynliggøre, at tau i sig selv spiller en rolle for udvikling af Alzheimers.
Professor ved Københavns Universitet, Alzheimers specialist Steen Hasselbalch siger:
- Goederts seneste og meget spændende opdagelse er, at tau kan sprede sig inde i hjernen. Dermed har Goedert vist, at Alzheimers er andet og mere end bare ophobning af beta-amyloid. Opdagelsen har givet værdifulde nye idèer til udvikling af behandling.
Endelig har prisvinder John Hardy arbejdet med de genetiske forandringer, der kan fremkalde Alzheimers. I sjældne tilfælde er Alzheimers sygdom arvelig og der findes familier, hvor risikoen for at få sygdommen fra den ene af sine forældre er 50 procent. John Hardy og hans medarbejdere har på baggrund af de genetiske studier været den drivende kraft i at formulere den hypotese, at ophobning af beta-amyloid er årsagen til Alzheimers sygdom.
Prisvindere til Danmark
The Brain Prize, der hædrer verdens bedste hjerneforskere, uddeles for ottende år i træk. Til prisen er knyttet et program, hvor årets prismodtagere kommer til Danmark for at holde foredrag og deltage i konferencer, møder og workshops sammen med danske hjerneforskere. Programmet tilrettelægges i samarbejde med de tre største danske universiteter og Dansk Selskab for Neurovidenskab og den europæiske hjerneforskningsorganisation FENS.
Forskerne kommer til Danmark d. 9. maj for at modtage The Brain Prize ved en ceremoni i Den Sorte Diamant.
