Menu
1. maj 2018

Demensven-kampagnen nomineret til Bedste Initiativ

Demensven-kampagnen er blandt finalisterne til prisen som Bedste Initiativ til Danmarks Patient Award 2018. I hele maj måned kan du stemme på de nominerede initiativer.

Mere end 55.000 danskere er allerede Demensvenner. 

Alzheimerforeningens Demensven-kampagne er nomineret til SundhedsParlamentets pris 'Bedste Initiativ' som et tiltag, der er med til at skabe større kendskab til demens – til gavn for mennesker med demens og deres familier, som kan være tryggere i hverdagen, når de ved, at deres medmennesker er rustet til at hjælpe.

- Vi er meget stolte af, at Demensvennerne er nomineret til Bedste Initiativ. Det gør en stor forskel for mennesker med demens og deres familier, når Demensvenner har forståelse for demens og kan give en hjælpende hånd i hverdagen, hvad enten det er i supermarkedet, på villavejen eller i bussen, siger Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen. 

Læs også om Lewy Body Demens her på Alzheimerforeningen.

Indtil 1. juni kan du stemme på den af de tre finalister, du synes skal vinde. Hvis du synes, Demensvenner fortjener prisen, så gå ind og giv os din stemme her (scroll ned på siden)

Når man får en demenssygdom, mister man ikke kun hukommelsen. Helt almindelige dagligdagsting som at finde vej eller at handle ind kan pludselig blive en vanskelig eller umulig opgave. Derfor har man brug for venner, der ved, hvad demens er, og hvad det gør ved én - og som kan møde én med forståelse og en håndsrækning, når der er brug for det. 

Som Demensven bliver man klædt på med viden til at bryde med de mange myter og fejlopfattelser, der er om demens, og får konkrete værktøjer til at hjælpe mennesker med demens i forskellige situationer. På bare tre år er der allerede over 55.000 danskere, der har sagt ja til mere viden om demens.

- Målet er 100.000 Demensvenner – svarende til mindst én Demensven per demenspatient - og det er imponerende, at der allerede er flere end 55.000 Demensvenner i Danmark, siger Nis Peter Nissen.

Én af de 55.000 Demensvenner er 18-årige Natasja Madsen fra Esbjerg - og hun har allerede kunnet bruge den viden, hun har fået som Demensven.

- Jeg opdagede for noget tid siden en ældre dame gå alene rundt i Fakta, og hun var vældig forvirret. Hun havde et skilt på sin rygsæk, hvor der så fint stod ”Jeg har demens, hjælp gerne.” Så jeg gik hen til hende og spurgte, om hun havde brug for hjælp. Imens hun grinede sagde hun, “Ja, jeg har glemt, hvorfor jeg skulle i Fakta.” Jeg svarer så, “Nå for søren, vil du så ikke have, at jeg hjælper dig?” Det ville hun heldigvis meget gerne. Efter en halv times tid, hvor vi havde gået rundt i Fakta og snakket om varer, mente hun, at hun nu havde det, hun manglede. Jeg gik med hende op til kassen og kunne forklare dem, der stod i kø, at hun havde brug for ekstra tid, fordi hun havde svært ved at overskue betalingen. Efterfølgende hjalp jeg hende hen til bussen, så hun kom sikkert afsted.

- Jeg mener, det er nødvendigt, at vi har Demensvenner, for som Demensven har jeg lært, hvordan jeg skal tackle situationer som den i Fakta. Så med Demensvenner kan vi gøre en forskel ved at hjælpe i Fakta, på gaden, i bussen og hvor der ellers er brug for hjælp til at forenkle hverdagen for personer med demens, fortæller hun. 

Stem på Demensven-kampagnen som Bedste Initiativ (nederst på siden) her >>

 

Senest opdateret d. 19. januar 2021
Fakta
  • Prisen ’Bedste initiativ’ uddeles hvert år af SundhedsParlamentet til en patientforening, der gennem et særligt initiativ har fået skabt større kendskab til en sag, har fået flyttet holdninger eller har opnået et resultat til stor gavn for patientgruppen. 

 

  • Alzheimerforeningen har et mål om at aktivere 100.000 Demensvenner, der viser forståelse for livet med demens og giver en hjælpende hånd, når og hvor de kan.

 

  • Hver Demensven bestemmer selv, hvor meget de ønsker at engagere sig, og enhver handling tæller – fra at sætte sig ind i demens til at bære sin Demensven-hjertepin eller give en hånd i Fakta.
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Søndag d. 27. april
Kl. 00:00
CaféBio
2635 Ishøj
CAFÉBIO - Filmcafé for mennesker med demens i hverdagen
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt