Den kommende sundhedsreform har fyldt meget i medierne og sundhedsdebatten henover efteråret. En stor del af debatten har handlet om behovet for flere nærhospitaler og mere sammenhæng i behandlingen i sundhedssystemet. Men blandt de mere end 2.000 artikler, debatindlæg, kommentarer og nyhedsindslag, der er skrevet i danske medier om den ukendte reform, er der næsten ingen, der har taget patienter og pårørende med på råd.
Det handler først og fremmest om ligestilling og et ønske om at få samme opmærksomhed fra politikere og sundhedsvæsen, som kræftpatienter får.
Spørgeskema afslører ønsker
Alzheimerforeningen har derfor spurgt flere end 1.200 demenspatienter og pårørende, om deres oplevelser af det nuværende sundhedsvæsen og deres ønsker til fremtidens prioriteringer på sundhedsområdet. Resultatet viser et noget andet billede, end det der er blevet fremført i medierne.
Demenspatienter og pårørende efterlyser nemlig hverken nærhospitaler eller mere sammenhæng i behandlingen. Ikke engang flere demensvenlige hospitaler er blandt patienter og pårørendes top tre af ønsker.
Øverst på ønskelisten står imidlertid en demenspakke med hjælp til hele familien, når man får stillet diagnosen. Der eksisterer dog ikke nogen demenspakke i dag. Men begrebet pakkeforløb kendes fra kræftbehandlingen, hvor patienter og pårørende tilknyttes en kontaktperson og garanteres god behandling inden for faste tidsfrister, lige meget hvor i landet man bor.
- Det handler først og fremmest om ligestilling og et ønske om at få samme opmærksomhed fra politikere og sundhedsvæsen, som kræftpatienter får, vurderer direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
Mindre ventetid
Nedbringelse af ventetid på demensudredning står næstøverst på ønskelisten blandt patienter og pårørende. Der er i dag en udredningsgaranti på fire uger, men den overholdes desværre sjældent. Faktisk er ventetiden, på trods af Folketingets løfter om det modsatte, steget stødt og roligt de seneste år. I dag er ventetiden på den første undersøgelse i demensudredningen helt op til 38 uger. For ti år siden var den længste ventetid 16 uger.
På tredjepladsen kommer mere sundhedspersonale på plejehjem. Og det ønske hænger, ifølge Alzheimerforeningens erfaringer, nøje sammen med den oplevelse, som pårørende og demenspatienter selv har haft. Undersøgelsen viser, at jo dårligere oplevelse af behandling på plejehjem, pårørende og patienter har haft, desto flere prioriterer forslaget om mere sundhedspersonale øverst på ønskelisten.
- Spørgeskemaundersøgelsen siger selvfølgelig ikke hele sandheden om sundhedsvæsenet. Men den er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at lytte til patienter og pårørende. Ikke mindst når der lægges op til gennemgribende reformer, som i en årrække vil lægge beslag på en ikke ubetydelig del af de ressourcer, der vil være til rådighed for sundhedsvæsenet. Ressourcer der måske kunne være brugt bedre til at løse de helt nære problemer, som patienter og pårørende oplever i virkeligheden. Derfor opfordrer vi Folketinget til at lytte på dem det hele handler om, når de tager livsvigtige beslutninger på området, lyder det fra Nis Peter Nissen.
