Foto: Torben Eskerod
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik afgik sent om aftenen den 13. februar ved døden på Fredensborg Slot omgivet af sin familie.
Alzheimerforeningen sender sine kondolencer til Hendes Majestæt Dronning Margrethe og hele den kongelige familie.
- Mine tanker og dybeste medfølelse går til kongefamilien i denne svære tid. Jeg håber, at familien i deres sorg også finder trøst i minderne om Prins Henrik og hans beundringsværdige liv, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.
- Som mange familier i Danmark blev den sidste tid for kongefamilien også berørt af demenssygdom. Kongefamiliens åbenhed om demenssygdommen har været en stor hjælp for de familier, og jeg tænker, at de derfor i dag sender en særlig tanke til kongefamilien.
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte er protektor for Alzheimerforeningen.