Menu
13. november 2017

Sejr til demenspatienter

Folketinget har lyttet til mennesker med demens og sætter nu penge af til et projekt, der skal hjælpe med transport.

”Tusind tak fordi I vedholdende og ihærdigt har kæmpet for ligeret til mennesker med demens, når det gælder hjælp til transport. I har i dag vundet en vigtig sejr. For politikerne i Folketinget har lyttet til jeres ønske og bevilget penge til et forsøg, der skal hjælpe med transport til mennesker med demens. Roserne og æren er jeres.”

Ordene kommer fra Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen og er møntet direkte på alle deltagerne i foreningens Tænketank for mennesker med demens og pårørende. Anledningen er aftalen om fordelingen af Satspuljemidlerne 2018. Aftalen indebærer at der afsættes 44,7 millioner kroner til en forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose til fritidsformål. Forsøget skal løbe frem til 2021 i et mindre antal kommuner, hvorefter det forventes at gøres permanent.

Sejr til demenspatienter: Hjælp til transport på vej

Forslaget kommer fra Tænketanken

Alzheimerforeningens Tænketank har i flere år kæmpet for at gøre politikerne opmærksomme på den urimelige forskelsbehandling af mennesker med en demenssygdom. Mens personer med et fysisk handikap har lovkrav på at få hjælp til individuel transport, er demenspatienter henvist til kommunernes skøn. En undersøgelse som Alzheimerforeningen har gennemført i oktober 2017 viser at kun 11 kommuner i dag tilbyder demenspatienter hjælp til individuel transport.

Tænketanken inviterede derfor repræsentanter fra både kommuner og Folketing til at lytte til deres ønske, og det var netop på Tænketanks konferencen i 2016, at Kirsten Norman Andersen (SF), der stillede forslaget i satspuljeforhandlingerne, hørte om demensramtes problemer med manglende hjælp til transport.

- Jeg er rigtig glad for, at der er slået hul på problemet med manglende kørselsordninger. Det var på en af Alzheimerforeningens konferencer, at jeg blev præsenteret for problemet, og foreningens medlemmers beretninger gjorde indtryk på mig, fortæller Kirsten Normann Andersen.

Bliv ved med at kæmpe

Alzheimerforeningen er glad for den politiske aftale.

- Det er et godt initiativ og en udstrakt hånd til mennesker med demenssygdom, der i årevis har kæmpet for at politikerne på Christiansborg lytter til deres behov. Alzheimerforeningens undersøgelse af den kommunale praksis viser jo, at kommunernes hjælp til mennesker med demenssygdom er meget, meget forskellig, og de fleste steder ikke god nok. Derfor er det glædeligt, at forsøget også skal bruges til at skabe mere viden om hvad, der virker lokalt, så hjælp til transport til mennesker med demens bliver permanent, siger Nis Peter Nissen.

Nis Peter Nissen opfordrer samtidig Tænketanken og alle andre mennesker, der er berørt af en demenssygdom, om at blive ved med at kæmpe for deres sag. Eksemplet med transport viser, at det nytter at stå frem.

Læs den politiske aftale om satspuljen 2018 her

Læs hovedkonklusionerne fra Alzheimerforeningens undersøgelse her, og se hvordan forholdene er i din kommune.

Se Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissens tak her

 

Senest opdateret d. 12. februar 2020
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Søndag d. 27. april
Kl. 00:00
CaféBio
2635 Ishøj
CAFÉBIO - Filmcafé for mennesker med demens i hverdagen
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt