Når man bliver pensionist begynder et nyt kapitel i ens liv. Nogle køber en motorcykel, spiller golf eller flytter sydpå. Kaj Nielsen købte et nyt letvægtstelt og begyndte at vandre mere. Siden 70-erne har han sammen med sin kone vandret en del herhjemme og i udlandet. Bl.a. på 2 pionerture i Sydgrønland i 1973 0g 1974.
I 2009 fik Kajs kone Alzheimers Sygdom. Det ændrede deres liv på mange måder. Men de fortsatte med at rejse og vandre. Nu bor Kajs kone på plejehjem i Roskilde. Hun har det trygt og godt med hjælp af et fantastisk personale. Det har givet mere frirum. Og der er blevet mere tid til at vandre.
Udover at det er en personlig rejse, har Kaj Nielsen undervejs holdt foredrag i forskellige byer om det at være pårørende til et menneske med demens. Det er sket i Flensborg, Sønderborg, Svendborg, Ærøskøbing og Nyborg.
Et andet formål er at samle penge ind til Alzheimerforeningens indsats overfor børn og børnebørn til mennesker med demens.
Ruten har fulgt Gendarmstien, Fjernvandrevej 6 og Øhavs-stien. Undervejs er der blevet overnattet i telt, på vandrehjem og hos venner.
Den sidste del starter fra Korsør Station til Trelleborg d. 19. April kl. 10.00.
De efterfølgende etaper er:
- april, Trelleborg til Kongskilde
Mødested Trelleborg kl. 9.00
- april, Kongskilde til Ringsted,
Mødested Kongskilde kl. 9.00
- april, Ringsted til Skjoldnæsholm
Mødested, Sct Bendts Kirke kl. 9.00
- april, Skjoldnæsholm til Lejre
Mødested: P-plads ved Skjoldnæsholm
24, april Lejre til Roskilde
Mødested: Lejre Museum kl. 10.00
Turen slutter på Byens Hus i Roskilde mandag 24. april omkring kl. 13.
Mellem kl 12.30 og 15.00 kan du møde Alzheimerforeningens Lokalforening Østsjælland
til en snak om foreningens arbejde og tilbud.
Der vil serveret en forfriskning.
Sådan støtter du denne indsamling: Indsæt valgfrit beløb på konto: 15 518 766 738 eller via Mobilpay 6060, mærket: Kajs vandring.