Den 14. februar 2017 udsendte det multinationale medicinalfirma Merck en pressemeddelelse med den triste nyhed, at et forsøg med et nyt lægemiddel mod Alzheimers sygdom stoppede fordi der ikke var udsigt til, at det vil have nogen effekt mod sygdommen.
Medicinen man testede på demenspatienter hedder ”Verubecestat” og var af mange ellers udset til at være en af de mere lovende kandidater til en effektiv medicin mod den frygtede demenssygdom. Få måneder før – i november 2016 – måtte et andet stort medicinalfirma også kaste håndklædet i ringen og opgive et andet højprofileret forsøg med midlet – Solanuzemab - mod Alzheimers sygdom. Forskerne fra Eli Lilly måtte slukøret meddele, at forsøgsmidlet ikke havde nogen nævneværdig effekt.
Kort tid forinden – og dagen efter den internationale Alzheimerdag 21. september 2016 - måtte det danske medicinalfirma Lundbeck ligeledes meddele, at de første forsøg med stoffet ”idalopirdine” på demenspatienter ikke virkede som håbet.
En effektiv kur mod demenssygdom står allerøverst på ønskesedlen, når vi spørger demenspatienter og pårørende. Derfor er det skuffende at forskningen endnu ikke har kunnet knække demenskoden. Vi er som samfund ganske enkelt nødt til at bruge endnu flere kræfter på at forske i hvordan vi effektivt bekæmper demenssygdom.
Læs om Lewy body demens her
Ikke godkendt ny demensmedicin siden 2002
De triste nyheder, der blot er de sidste i rækken af skuffelser i bestræbelserne på at finde en effektiv kur mod de dødelige demenssygdomme. Og situationen er ved at være alvorlig. Der er ikke godkendt et eneste nyt lægemiddel mod demenssygdomme siden 2002. Og det er foruroligende lyder det fra Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen:
- Det er triste nyheder for mennesker med demens. En effektiv kur mod demenssygdom står allerøverst på ønskesedlen, når vi spørger demenspatienter og pårørende. Derfor er det skuffende at forskningen endnu ikke har kunnet knække demenskoden. Vi er som samfund ganske enkelt nødt til at bruge endnu flere kræfter på at forske i hvordan vi effektivt bekæmper demenssygdom.
Et problem i stigning
De mangle fejlslagne forsøg skal ses i lyset af, at antallet af mennesker med demenssygdom i mellemtiden kun gået én vej – og det er op.
I dag lever 46 millioner mennesker med en demenssygdom på verdensplan. I Danmark er det godt 85.000. Om 25 år forventes antallet er være steget til 150.000 i Danmark og over 100 millioner i verden. Uden en effektiv behandling, vil det stigende antal demenspatienter være en alvorlig udfordring for sundhedssystemerne i hele verden. Udgifterne til demenssygdomme i Danmark udgør allerede i dag mere end 20 milliarder kroner om året, hvilket gør demenssygdom til en af de allerdyreste sygdomme herhjemme.
Demenssygdom et mysterium
På baggrund af de udeblivende resultater mødtes topforskere fra hele verden derfor i London den 19. januar 2017 for at drøfte, hvordan demensforskningen kan komme ud af det resultatmæssige dødvande. Hidtil har forskerne især fokuseret på at forhindre ophobning af – eller helt fjerne – de skadelige proteinstoffer beta amyloid og tau i hjernen. Teorien bag er, at det er de skadelige proteinstoffer, der nedbryder hjernecellerne, og derfor er årsagen til sygdommen. En anden forskningsstrategi er at styrke hjernes modstandskraft mod kognitiv svækkelse - såkaldt serotoninreceptor antagonister.
Men begge forskningsstrategier har endnu ikke kunne fremvise afgørende resultater. Forklaringerne herpå er mange. Flere forskere peger fx på, at udviklingen af demenssygdom tager mange år -måske endda årtier – og at forandringerne i hjernen begynder længe før symptomer på sygdommen kan ses. Hvis medicinen først gives når symptomerne kan ses, vil demenssygdommen allerede have ødelagt for meget af hjernen og kan derfor ikke stoppes.
Andre forskere peger på, at demenssygdom i virkeligheden er meget kompleks og ikke udvikler sig ligeså lineært, som beta amolyid-teorien antager.
Realiteten er dog, at demensforskning på mange områder fortsat er på bar bund. Faktisk erkender forskerne, at på trods af årelang forskning, er de bagvedliggende årsager til demenssygdom stadig et mysterium.
Vi skal have langt mere fokus på forebyggelse, fysisk træning, social inklusion og en målrettet og personcentreret behandling til demenspatienterne.
Er der trods alt et håb?
Mens medicinforskningen måske er på vej ind i en forskningsmæssig blindgyde, er der på andre områder flere forskningsresultater, der giver anledning til håb.
For det første peger forskerne fra forskningstopmødet i London på, at selv de mange negative forskningsresultater faktisk har produceret reel og ny viden, som vil indgå i fremtidige forskningsprojekter - fx i kombination med øget viden om hvordan forskellige gener virker sammen med demensmedicin.
For det andet er der internationalt en stigende erkendelse af nødvendigheden af større et samarbejde på tværs af både fagområder og landegrænser. Både G8, OECD, EU og WHO anbefaler således større internationalt samarbejde om demensforskning.
For det tredje er der i de senere år kommet en række forskningsresultater, der viser, at mulighederne for at kombinere forebyggelse og ikke-medicinske behandlingsformer som fx fysisk træning, personcentreret indsats, giver gode muligheder for at udskyde og forsinke demenssygdommens fremdrift og dermed forbedre den daglige livskvalitet for demenspatienter.
Fx viste et såkaldt dobbeltblindt 28 ugers forsøg med demenspatienter med svær demens og deres pårørende, at en kombination af demensmedicin ”memantin” og en målrettet demensindsats - med rådgivning og støtte til pårørende, terapeutisk indsats i hjemmet og gruppeterapi mm. - forøgede effekten af medicinen med 10 gange sammenlignet med kontrolgruppen, der kun fik medicinen og en traditionel kommunal demensindsats.
Ifølge Nis Peter Nissen, kan resultatet være en indikation for, at fremtidens forskning måske ikke kun skal gå ”pillevejen”:
- De seneste forskningsresultater viser, hvor vigtigt det er at tænke bredt og inddrage mange forskellige fagområder og behandlingsformer. Vi skal have langt mere fokus på forebyggelse, fysisk træning, social inklusion og en målrettet og personcentreret behandling til demenspatienterne, forklarer han.
Forskning i demenssygdom har længe været underprioriteret sammenlignet med andre store folkesygdomme.
Danmark skal have en forskningsstrategi om demens
De triste forskningsnyheder kommer samtidig med, at Danmark har vedtaget en ny demenshandlingsplan som bl.a. sætter fokus på øget forskning i demens. Folketingets partier har afsat en halv milliard kroner til at forbedre demensindsatsen heraf 6,7 millioner kroner til at styrke forskningen på demensområdet.
6,7 millioner kroner rækker dog ikke langt, hvis der skal findes en helbredende kur mod demenssygdom.
Men hvis midlerne anvendes til at udarbejde en ambitiøs og målrettet strategi, kan det blive et vigtigt næste skridt i retning af en verden, hvor demenspatienter tilbydes en effektiv behandling, der stopper sygdommen, mener Nis Peter Nissen:
- Forskning i demenssygdom har længe været underprioriteret sammenlignet med andre store folkesygdomme som fx kræft og hjertekarsygdomme. Det må Folketinget lave om på nu. Anledningen er den forskningsstrategi, der skal laves i forbindelse med den nye demenshandlingsplan 2025, som Sundheds- og Ældreministeriet udsendte i januar i år. Den skal være skarp, ambitiøs og bringe demensforskningen forrest i feltet.
Han tilføjer, at det også nødvendigt, at Danmark forpligter sig til at bidrage til den internationale forskning, og at strategien undgår forskningsmæssigt snæversyn, men i stedet tænker bredt på at inddrage mange forskellige forskningsområder.
Kilder:
- Merck: ” Merck Announces EPOCH Study of Verubecestat for the Treatment of People with Mild to Moderate Alzheimer’s Disease to Stop for Lack of Efficacy” Release Date: Tuesday, February 14, 2017 5:00 pm EST - http://www.mercknewsroom.com/news-release/research-and-development-news/merck-announces-epoch-study-verubecestat-treatment-people
- Nationalt Videnscenter for Demens: ” Forsøgslægemiddel bremser forstadier til Alzheimer ”, november 2016 - http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2016/11/forsoegslaegemiddel-bremser-forstadier-til-alzheimer/
- Lilly: “Lilly Announces Top-Line Results of Solanezumab Phase 3 Clinical Trial, 23. november 2016 - https://investor.lilly.com/releasedetail.cfm?ReleaseID=1000871
- Lundbeck A/S: “Headline conclusions from the first out of three phase III studies on idalopirdine in Alzheimer's disease”, 22. September 2016 - http://investor.lundbeck.com/releasedetail.cfm?releaseid=990541
- Nationalt Videnscenter for Demens: ” Intet gennembrud for Alzheimermedicin i 2016 ”, 4. januar 2016 - http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2017/01/intet-gennembrud-for-alzheimermedicin-i-2016/
- World Alzheimer Report 2016: https://www.alz.co.uk/research/world-report-2016
- Nationalt Videnscenter for Demens 2017: http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/forekomst-af-demens-i-danmark/
- Alzheimer’s Disease International 2015: https://www.alz.co.uk/research/statistics
- Nationalt Videnscenter for Demens: http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/omkostninger-forbundet-med-demens/
- Alzforum: “After Solanezumab: Where Should Alzheimer’s Research Go?”, 31. Januar 2017 - http://www.alzforum.org/news/conference-coverage/after-solanezumab-where-should-alzheimers-research-go
- Nationalt Videnscenter for Demens: ” Intet gennembrud for Alzheimermedicin i 2016 ”, 4. januar 2016 - http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2017/01/intet-gennembrud-for-alzheimermedicin-i-2016/
- The Lancet Neurology Commission: Defeating Alzheimer’s disease and other dementias: a priority for European science and society”, Lancet Neurol 2016; 15: 455–532, OECD: “OECD Health Policy Studies Addressing Dementia
- THE OECD RESPONSE”, OECD 2015, G8 DEMENTIA SUMMIT DECLARATION: Global Action Against Dementia, 11. December 2013
- Nationalt Videnscenter for demens: “Intensiv fysisk træning gavner ældre med demens, der bor i plejebolig ”, 24.oktober 2016 - http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2016/10/intensiv-fysisk-traening-gavner-aeldre-med-demens-der-bor-i-plejebolig/ ; Norton et al: Potential for primary prevention of Alzheimer's disease: an analysis of population-based data”, The Lancet, 2014
- Reisberg et al: ”Comprehensive, individualized, person-centered management of community residing persons with moderate to severe Alzheimer Disease: A radomized controled Trial”, Dementia and Geriatric Cognitive Disorders, vol 43, no 1-2, 26.januar 2017
- Kræftens Bekæmpelse: ”15 års successer i kræftforskning”, 2014 - https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/7/3837/1403001337/succeshistorier-i-forskning_resume_web.pdf
- Sundheds- og Ældreministeriet: Demenshandlingsplan 2025, januar 2017
