1. april 2016

Vild med Erindringsdans

Beboere med demens dansede sig ud af glemslen til afdansningsbal på Plejehjemmet Strandmarkshave, der i dagens anledning havde fået fint besøg.

- Jeg elsker at danse. Det har jeg altid gjort.

Smilet når helt op i øjnene på Lillian Barfoed, der er 89 år gammel, sidder i kørestol og lider af demens. Hendes fod og resten af kroppen svinger til tonerne og rytmen af ”Lille sommerfugl”, imens dansegulvet i Plejehjemmet Strandmarkshaves aktivitetssal i Hvidovre giver genlyd af de næsten 100 dansere, der er mødt op til dagens afdansningsbal i Erindringsdans. Nogle af danserne er beboere mens andre arbejder på plejehjemmet eller er frivillige. Den slags skeler man ikke så meget til, for på dansegulvet har alle en fest, og salen emmer af energi og glæde.

Musikken ligger i kroppen

Alle er i fint tøj og salen er dekoreret med flag. Det er en særlig dag. Onsdag den 9. marts markerer nemlig afslutningen af et otte uger langt forløb med Erindringsdans, som er et projekt Alzheimerforeningen arbejder på at udbrede til plejecentre i hele landet:

- Vi oplever gang på gang, at musikken og dansen har en helt særlig evne til at vække minder og skabe nærvær og glæde hos mennesker med demens. Demente har nemlig ofte en relativ god hukommelse for episoder der ligger tilbage i tiden, og hukommelsen for dansetrin og musik ligger dybt forankret. Derfor bliver vi ind imellem meget overraskede, når vi oplever, hvor kraftfuld en effekt Erindringsdans har på deltagerne, fortæller Ane Eckermann, der er projektkoordinator for Erindringsdans i Alzheimerforeningen.

Den oplevelse deler Bente Hansen, der er bestyrer af Strandmarkshave:

- Vi danser rigtig meget, og det er herligt. Man bliver smittet med den glæde og stemning der er, når man også ser glæden i de ældres øjne. Mange af dem har været vant til at gå til bal som unge, og det ligger rigtig dybt i dem, og er noget der minder dem om en rar tid, fortæller Bente Hansen. Hun tilføjer at alle kommunens plejehjem har taget Erindringsdans ind som en fast aktivitet i deres dagligdag.

Besøg fra Vild med Dans

Musikken i salen skifter til Gustav Wincklers ”Gem et lille smil til det bli’r gråvejr,” og nogle af danserne sætter sig, mens andre bliver budt op fra stolene, der danner ring om dansegulvet. En af dem der byder op til dans med et stort smil, er Anne Laxholm, der er kendt for sin imponerende dansekarriere og måske endnu mere for sin rolle som dommer i Vild med Dans på TV2. Sammen med sin mand og mangeårige dansepartner, Hans Henrik Laxholm, har hun valgt at deltage i dagens afdansningsbal:

- Det er fantastisk at være her, og opleve, hvad musik og dans rent faktisk kan gøre. For selvom benene er dårlige, og mange her har demens, så er deres hænder lette og kroppen er stadig fuld af rytme. Man kan virkelig mærke, hvordan dansen spreder glæde og vækker gode minder, fortæller den tidligere danseverdensmester.

Man skal more sig hele livet

Efter en time, er ballet ved at være forbi. Anne og Hans Henrik Laxholm giver en opvisning i vals, imens personalet så småt begynder at stille an til festmiddag med smørebrød og øl og snaps.

Lillian Barfoed sidder i sin kørestol og følger det dansende par med store øjne, imens foden kører i takt til musikken:

- Men glemmer det faktisk aldrig [at danse red.], for når man først kommer i gang, så er den der. Det er virkelig dejligt, synes jeg. Man trænger jo også til en gang i mellem at komme lidt ud at more sig og have det sjovt, ikke? Og det tror jeg ikke har noget med alderen at gøre. Overhovedet ikke. Og på den måde træffer man også mange mennesker at snakke med, og det synes jeg er meget hyggeligt. Det er virkelig dejligt. Det nyder man.

FAKTA:

Erindringsdans er et koncept, der blev udviklet i 2008 af sygeplejerske Susanne Rishøj, og som består af flere dansesessioner af 1 times varighed, der er målrettet mennesker med en demenssygdom, bosiddende på plejecentre.

Konceptet tager udgangspunkt i reminiscensmetoden, der systematisk anvender minder og erindringer, som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens.