Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et nyt tema, der samler en række metoder og redskaber, som kan bruges til at planlægge og understøtte kommunikationen med mennesker med demens.
Både for pårørende og fagpersoner er en god kommunikation central for, at man kan skabe gode relationer og indgå i samarbejde med personer med demens.
På landets plejehjem har en stor del af beboerne demens og det er baggrunden for at plejepersonalet har efterspurgt mere viden om, hvordan man kommunikerer med personer med demens, oplyser Sundhedsstyrelsen.
Og defor har sundhedsstyrelsen fået udarbejdet temaet, som omfatter blandt andet metoderne Marte Meo, reminiscens og Talking Mats. Selvom temaet først og fremmest er tiltænkt plejepersonale, er der god viden at hente for pårørende.
Temaet er en del af projektet ”Vidensopsamling af socialfaglige indsatser og metoder på demensområdet”.