Menu
14. marts 2016

Forbindelse mellem hjernerystelser og demens

I næste uge (24.marts) er der premiere på den autentiske film 'Concussion', hvor Will Smith spiller en neuropatolog, der forsøger at afdække, hvordan amerikanske footballspillere pådrager sig varige hjerneskader som følge af hjernerystelser i deres sport. I rollen som den nigerianske hjernelæge Bennett Omalu, kæmper Smith for at få den professionelle liga for amerikansk fodbold, NFL, til at anerkende, at footballspillerne udsættes for de samme hjerneskader, som tidligere både er dokumenteret hos flere boksere og krigsveteraner, og som i flere tilfælde leder til demens. Lidelsen er kendt som 'kronisk traumatisk encefalopati' (CTE) - hjerneskade som følge af hjernerystelse.

Skader øger risikoen

Forskerne har de senere år fundet flere og flere indikationer på, at mennesker, der har haft en hjernerystelse eller andre former for hovedtraumer, har en øget risiko for at udvikle demens som ældre. Så sent som i februar måned kunne et engelsk forskerteam afsløre, hvordan hjerneskader ændrer hjernens kemi i forhold til de proteiner, man normalt sporer i hjernevævet ved Alzheimers sygdom. 

En stor undersøgelse blandt 7000 amerikanske krigsveteraner har tidligere vist, at risikoen for at få demens er 2,3 gange højere, hvis man har pådraget sig en moderat traumatisk hjerneskade, og 4,5 gange større ved en svær traumatisk hjerneskade. Der forskes stadig i, hvordan hjernerystelserne er forbundet til demens.

- Vi har ikke nogen præcis forklaring på, hvordan hjerneskader leder til demens. Men et godt bud er, at skaderne forårsager et slid på hjernen, som man ikke kan kompensere for. Det betyder, at der sker en ophobning af såkaldt beta-amyloid og tau-protein i hjernen, som vi blandt andet ved er medvirkende til, at man udvikler Alzheimers sygdom, forklarer Steen Hasselbalch, der er professor i neurologi ved Nationalt Videnscenter for Demens og næstformand i Alzheimerforeningen.


Hjernen i fokus

Siden Bennett Omalus afsløringer i USA, er NFL begyndt at ændre på sikkerhedsudstyret, reglerne og de retningslinjer man udstikker til spillerne i amerikansk fodbold. NFL forventer, at omkring hver tredje spiller vil udvikle langsigtede hjerneproblemer i stil med Alzheimers sygdom eller andre hjernesygdomme som direkte konsekvens af deres karriere.

I Danmark er der også fokus på hjernerystelser i sport. Sidste år kom DBU med en række retningslinjer, der skal være med til at skabe opmærksomhed på hovedtraumer i fodbold. Blandt andet fraråder DBU børn under 12 år at lave hovedstød. Et stigende antal alvorlige hjernerystelser i håndboldsporten har for nylig fået Dansk Håndbold Forbund til at kigge på brugen af hjelme og i Danmarks Ishockey Union kigger man også på mulighederne for at beskytte spillerne bedre mod hjernerystelser.

I uge 11, som er international hjerneuge, sætter Alzheimerforeningen og 10 andre organisationer fokus på hjernen. Foreningerne arbejder for at fremhæve vores vigtigste organ og de mere end 400.000 mennesker i Danmark, hvis hjerne giver ekstra modstand i hverdagen. Følg med på www.facebook.com/hjernenifokus

Senest opdateret d. 12. februar 2020
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 10:00
Sansestund, gåture og aktivitet.
4230 Skælskør
Aktivitets medarbejder i Skælskør opretter et nyt hold for personer der vil træne hjernen. Indholdet er gåture, sanseaktiviteter, socialt samvær og musik.
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt