Når et menneske med demens får ordineret medicin, der skal virke mod angst eller depression, kan det være med livet som indsats. Ifølge Sundhedsstyrelsen, er der nemlig dokumenteret øget dødelighed ved behandling af demente med antipsykotika, og styrelsen vejleder lægerne til kun at ordinere medicinen, når alle andre muligheder er udtømte.
Alligevel bliver der ifølge Nationalt Videnscenter for Demens stadig udskrevet alt for meget antipsykostisk medicin til mennesker med demens, og der er voldsomme udsving i forbruget fra den ene kommune til den anden. Faktisk er der fire gange flere demente, der får medicinen i den dårligste i forhold til den bedste kommune.
- Tallene tyder på at der ikke er styr på udskrivning af antipsykotika til personer med demens, hvilket er noget, der skal tages yderst alvorligt. Sundhedsstyrelsen har udsendt advarsler flere gange, men noget tyder på, at det ikke har virket, siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
Læs mere om de forskellige typer af demens her på Alzheimerforeningen.
Den nemme løsning
Han bakkes op af lederen af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, der mener, at medicinen bør undgås til alle andre end svært urolige eller aggressive patienter.
- Det bliver måske i nogle tilfælde en lidt nem løsning hos personalet, der ikke ved så meget om eller har tid til andre behandlingsmuligheder,siger hun til Ritzau.
Hun tilføjer, at der findes mange pædagogiske redskaber og hjælpemidler, som kan afhjælpe uro, angst og søvnløshed hos demenspatienter.
Se mod England
Ifølge Nis Peter Nissen, bør politikerne gribe ind, før flere demenspatienter lider unødigt under medicin, som kunne være undgået.
- Sundhedsminister Sophie Løhde må skride til handling. Vi har brug for en national indsats, der forpligter kommunerne. Det bør oplagt indgå i den kommende nationale handlingsplan for demens, siger Nis Peter Nissen.
Han opfordrer politikerne til at kigge mod England, hvor man med en målrettet indsats har skåret forbruget ned til en tredjedel af det danske, så under syv procent nu får antipsykotisk medicin.
Alzheimerforeningens anbefalinger til medicinsk behandling af demenspatienter:
- Der skal være inddragelse af de pårørende fra begyndelsen:
Erfaringer fra Demenslinien viser, at mange oplever, ikke at blive inddraget i processen af pleje- og sundhedspersonale. - Der skal være en grundig udredning:
Det skal være klart, hvilke somatiske sygdomme patienten har, og hvad forårsager den urolighed, som ofte danner grundlag for, at demente får udskrevet pyskofarmaka.
Mange problemer kan behandles med pædagogiske tiltag og mere viden om demens. Men det kræver blandt andet mere tid, flere ansatte og i nogle tilfælde en ændring af kulturen på plejehjemmene. - Der skal være et særligt fokus på demens og viden om særlige bivirkninger ved medicinering af demenspatienter:
Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning kan mennesker med demens være særligt udsatte i forbindelse med dosering af medicin. Derfor skal det være sidste udvej. Først når man prøvet alle andre måder at behandle og hjælpe patienten på, og man oplever, at demenspatienten er særlig forpint, skal man overveje brugen af psykofarmaka. - Der skal være grundig observation og opfølgning, hvis man vælger, at udskrive lægemidler fra Sundhedsstyrelsens liste over medicin med alvorlige bivirkninger.
Hvis man eksempelvis vælger at udskrive psykofarmaka, skal man gøre det forsigtigt og i små doser, og det skal være en gerontopsykiater, der er klædt ordentligt på, der ordinerer medicinen, og ikke en praktiserende læge. Derudover skal de pårørende inddrages i beslutningen, og man skal observere patienten tæt og vide, at behandlingen kun er for en kort periode – og så skal man have en plan for at seponere medicinen igen.
Læs mere om studiet fra Nationalt Videnscenter for Demens her.
