Menu
11. marts 2015

Motion som samlingspunkt

Et nyt initiativ på Amager har stor succes med at få pulsen op hos borgere med en demenssygdom. Hver lørdag formiddag mødes omkring 8-10 amagerkanere for at dyrke motion sammen. De har det til fælles, at de har enten har en demenssygdom eller er med på holdet som pårørende. Motionsholdet er henvendt til dem som er tidligt i sygdomsforløbet og deltagerne er i aldersgruppen 65-85 år. Initiativet er blevet døbt ’Aktiv med Andre’.  

Ægteparret Kirstine og Thorleif Hansen er begge to rigtig glade for at komme på holdet. 

”Vi kommer her hver lørdag for at dyrke motion, og bagefter tager vi hjem og spiser en ordentlig frokost med god samvittighed. Efter at Thorleif fik stillet diagnosen Alzheimers, har det været svært for os. Derfor er det vigtigt, at vi kan komme her og møde andre i samme situation og tale om hvordan vi har det,” fortæller Kirstine.  

Et motionstilbud ledet af frivillige

Motionstilbuddet udspringer af et samarbejde mellem Alzheimerforeningen og Københavns Kommune. Holdet ledes af frivillige instruktører som har fået en introduktion til området af en demenskoordinator og en fysioterapeut i kommunen. Demenskoordinatorerne i lokalområdet har hjulpet med at finde deltagere og Alzheimerforeningen har fundet de frivillige.  De frivillige instruktører er f.eks. unge studerende som læser til fysioterapeut eller sygeplejerske mens andre er glade motionister.  Det vigtigst er, at de har lyst til at dyrke motion og gøre en forskel for mennesker med en demenssygdom.  Ellen Elisabeth Jensen som er frivillig instruktør på holdet fortæller om forløbet: ”Jeg er blevet introduceret til forskellige øvelser og hvordan man sammensætter et program til netop denne målgruppe. Jeg synes det er sjovt at stå foran en gruppe mennesker og give dem en god oplevelse på en lørdag formiddag. Det er et fantastisk hold med en gruppe mennesker som ikke lader sig begrænse af demenssygdommen.”

Sjov motion og styr på balancen

At motion er noget som er godt for både krop og sjæl kan alle deltagerne hurtigt blive enige  om.  Mange føler, de har fået det bedre, fået mere energi og ser lysere på tilværelsen. Træningen er forskellig fra gang til gang og planlægges af de frivillige instruktører. Holdet prøver kræfter med forskellige aktiviteter, lige fra cykling på motionscykler, ballonbadminton til stafet og boldspil. For mange af deltagerne er det især balancen der driller. De frivillige instruktører sørger derfor for at lave balanceøvelser hver gang, og det har givet pote. Nogle af deltagerne har sågar investeret i en balancepude, så de kan fortsætte træningen derhjemme.  
  

Også tid til en snak

”Den ene halvdel er jo motionen mens den anden er at vi kan mødes og tale sammen” fortæller Keld Hansen, som går på holdet sammen med sin kone. Efter træningen samles deltagerne over en kop kaffe. Især det sociale er for mange en stor fordel ved holdet. Sådan er det også for ægteparret Birgitte og Kell Nielsen:

 ”Vi ser holdet som en chance for at få noget sammen med andre – være fælles om sygdommen”.  En anden ægtefælle supplerer: ”Vi har et rigtig hyggeligt hold – vi støtter hinanden, man kan udveksle erfaringer med hinanden, og få nogle gode idéer til hvor man skal gøre i en given situation”.  Men som Keld Hansen bemærker: ”Vi taler jo ikke sygdom hele tiden. Vi kommer jo alle sammen fra det samme lokalområde og det kan vi få meget snak ud af.”

Motionskonceptet breder sig til andre kommuner

Alzheimerforeningen har været meget tilfredse med samarbejdet med Forebyggelsescenter Amager. Motionsholdet kunne ikke lade sig gøre uden de velindrettede lokaler, som kommunen har stillet til rådighed. 

”Vi er rigtig glade for at vi sammen med Alzheimerforeningen kan bidrage med et tilbud til borgere som er i en tidlig fase af en demenssygdom. Motionstilbuddet ligger tæt op af vores andre indsatsområder i forebyggelsescenteret, og vi har længe gerne ville tilbyde noget til netop denne gruppe,” siger Anette Maj Billesbølle, Centerchef på Forebyggelsescenter Amager.  Motionsholdet på Amager er et af flere initiativer, som Alzheimerforeningen har sat i værk i samarbejde med forskellige kommuner. Der er blandt andet motionshold i Gentofte kommune, Gribskov kommune og andre steder i Københavns kommune.   Alzheimerforeningen arbejder på at udbrede motionskonceptet til flere kommuner andre steder i landet.  

Har du lyst til at være frivillig instruktør på et motionshold for mennesker med demens og deres pårørende eller er du interesseret i at komme med på et motionshold i dit lokalområde, kan du kontakte Katrine van den Bos på tlf.: 33410714 eller mail katrinevdb@alzheimer.dk

Senest opdateret d. 12. februar 2020
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Søndag d. 27. april
Kl. 00:00
CaféBio
2635 Ishøj
CAFÉBIO - Filmcafé for mennesker med demens i hverdagen
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt