"Jeg vil arbejde for at Alzheimerforeningen kan blive ved med at gøre en forskel i hverdagen for mennesker ramt af demens og samtidig sætte demens på den politiske dagsorden." siger Birgitte Vølund om sit kommende arbejde som formand for Alzheimerforeningen.
Birgitte Vølund er oprindelig uddannet sygeplejerske og har desuden en Master i Gerontologi. Birgitte Vølund har altid interesseret sig for ældre mennesker og den frivillige og professionelle verden omkring de ældre og har siden 2003 været selvstændig konsulent og underviser i ældreområdet.
"Jeg vil gå ind i arbejdet med ildhu", sagde Birgitte Vølund blandt andet om sin indstilling til sin nye post i Alzheimerforeningen.

Folketinget skal vedtage en ny handlingsplan for demens, mener både Alzheimerforeningens afgående formand Anne Arndal (tv) og foreningens nyvalgte formand Birgitte Vølund