Lecanemab

Hvad er lecanemab?

Lecanemab er et monoklonalt antistof, dvs. et kunstigt fremstillet antistof, som er designet til meget præcist at genkende og binde sig til ét bestemt mål i kroppen. I dette tilfælde proteinet beta-amyloid i hjernen.

 

Hvordan virker lecanemab?

Hos mennesker med Alzheimer dannes der amyloid-plak, som skader hjernens nerveceller og forbindelsen cellerne imellem. Lecanemab binder sig til amyloid og hjælper det naturlige immunsystem med at fjerne plakken.

Lecanemab er altså et sygdomsmodificerende lægemiddel, der sænker hastigheden af sygdommens udvikling.

 

Hvordan foregår behandlingen med lecanemab?

Lecanemab bliver givet som drop i en blodåre på armen hver 14. dag. Det kaldes også for en intravenøs infusion.

Selve infusionen varer typisk en time og foregår på hospitaler med specialiserede klinikker. Behandling med amyloid-rettede antistoffer kræver adgang til hospitalsudstyr, MR-overvågning og akut håndtering af eventuelle bivirkninger.

Efter infusionen bliver du som patient observeret af lægefagligt personale i ca. 1–2 timer for at sikre, at der ikke opstår bivirkninger.

Behandling med lecanemab kræver regelmæssige MR-scanninger for at holde øje med bivirkninger: én scanning før behandlingsstart og yderligere scanninger før 3., 5., 7. og 14. infusion. Nogle patienter vil også blive scannet efter ét år og ved symptomer på bivirkninger.

 

Hvor længe varer behandlingen?

Behandling med lecanemab er tænkt som et langvarigt forløb, uden en fastsat øvre grænse for, hvor længe du skal eller kan fortsætte.

I nogle situationer vil behandlingen med lecanemab stoppe. Det kan være, hvis sygdommen udvikler sig til et moderat demens-stadie, eller hvis patienten har kraftige bivirkninger eller af andre årsager selv ønsker at stoppe behandlingen.

De foreløbige resultater tyder på, at amyloid-opbygning begynder at ske i hjernen igen efter stoppet behandling.

 

Er der bivirkninger ved lecanemab?

Lecanemab kan give bivirkninger i form af lokal hævelse og små blødninger i hjernen. Bivirkningerne omtales også som ARIA, Amyloid-Related Imaging Abnormalities. Bivirkningerne opstår oftest uden at vise symptomer, men kan i enkelte tilfælde være alvorlige og i værste fald dødelig.

Behandlingen med lecanemab giver også risiko for mindre komplikationer som hovedpine og infusionsreaktioner, fx svimmelhed og kvalme.

 

Hvem kan blive behandlet med lecanemab?

Lecanemab er godkendt til voksne i den tidlige, lette fase af Alzheimers sygdommen. Behandlingen er ikke egnet til patienter med moderat eller svær Alzheimers.

Det er et krav, at der er påvist amyloid i hjernen, enten via en rygmarvsvæskeprøve eller en PET-scanning.

En genetisk faktor kan udelukke behandling. Det gælder patienter med to kopier af genvarianten ApoE4, som øger risikoen for lokale hævelser og blødninger i hjernen.

Andre faktorer, der kan udelukke patienter fra behandling med lecanemab, er blodfortyndende behandling og tegn på tidligere hjerneblødning.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil patienter, der har haft Alzheimers sygdommen i mere end to til fire år oftest være for langt i sygdommen til at opfylde kriterierne for behandling. Vurderingen er, at kun 5–15 % af patienter med Alzheimers vil kunne leve op til behandlingskriterierne.

 

Hvornår kan man få behandling med lecanemab i Danmark?

I Danmark har Medicinrådet vurderet, at lecanemab ikke skal være standardbehandling i det offentlige sundhedstilbud. Det er lige nu uvist, om lægemidlet på et tidspunkt bliver tilgængeligt via privathospitaler.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål

Både om lecanemab og anden medicinsk behandling mod demens.