Håb for fremtiden: Forskere over hele verden arbejder lige nu på medicinsk behandling af Alzheimers sygdom
Kernen i den Alzheimers-behandling, vi kender i dag, består af:
Forebyggelse
Tidlig udredning
Pleje og omsorg
Stimulerende aktiviteter
Symptomlindrende medicin
Alt sammen noget, der understøtter et godt liv med demens.
Samtidig har forskningsverden åbnet for nye muligheder. En række forskningsprojekter har igennem de seneste år sat fokus på sygdomsmodificerende lægemidler.
Aktuelt ser vi det med antistof-præparaterne lecanemab og donanemab, som EU-Kommissionen på baggrund af anbefaling af EMA – Det Europæiske Medicinagentur – har godkendt til brug i EU. I Danmark har Medicinrådet besluttet ikke at godkende medicinen.
Fælles for lecanemab og donanemab er, at de ikke kun er symptombehandlende lægemidler, men som noget nyt, kan gå ind og påvirke selve sygdomsmekanismen. Det er ikke en helbredende kur, men en behandling, der nedsætter tempoet på sygdommens udvikling.
Målgruppen for lecanemab og donanemab er dog afgrænset, fordi behandlingen kun har effekt i den tidlige fase af sygdommen.
Forskning med forhindringer
Flere andre forskellige lægemidler forventes at komme til behandling i EMA i nærmeste fremtid. Aktuelt (2025) er 31 demenslægemidler i fase 3-udvikling, dvs. hvor effekt og sikkerhed evalueres, inden der potentielt bliver sendt en ansøgning til EMA.
Men der kan være store forhindringer for at nå i mål med en godkendelse. Senest har Novo Nordisk måtte stoppe to fase 3-forsøg med aktivstoffet semaglutid, fordi de ønskede resultater udeblev.
Forsøgene gik ud på at undersøge effekten af semaglutid hos Alzheimer-patienter sammenlignet med en testgruppe (placebo). Målet var at sænke tempoet på sygdommens udvikling. Og selvom behandlingen med semaglutid viste positive ændringer i de biologiske målinger (biomarkører), påvirkede det ikke sygdommens udviklingstempo. Novo Nordisk har meldt ud, at de derfor ikke går ikke videre med studierne.
Kun ét alzheimerlægemiddel er pt. under vurdering i EMA: Blarcamesine af firmaet Anavex. EMA har dog netop afgivet en negativ vurdering af virksomhedens ansøgning om markedsføringstilladelse.
ANAVEX har udmeldt, at virksomheden vil at anmode om en genevaluering, samt fremlægge yderligere biomarkørdata.
Hvad er biomarkører?
Biomarkører er målbare biologiske tegn, som viser, hvordan sygdommen udvikler sig i hjernen, og hvordan en behandling påvirker sygdomsprocesserne. Det er fx ophobning af amyloid i hjernen og nedsat aktivitet i dele af hjernen.
Ved Alzheimers sygdom bliver biomarkørerne typisk målt i hjernevævet via PET-scanning eller i rygmarvsvæske.
Status på kliniske forsøg med Alzheimer-medicin
Pr. 1. januar 2025 var forskere i gang med at afprøve 138 forskellige behandlinger for Alzheimers sygdom i kontrollerede kliniske forsøg. Heraf var 31 af dem i fase 3, som er den sidste og mest omfattende fase.
Det er dog især fase 1-forsøg, dvs. den helt tidlige test af nye lægemidler, som er vokset markant:
- 2024: 26 fase 1-forsøg med 25 nye lægemidler
- 2025: 48 fase 1-forsøg med 45 nye lægemidler
Et nyt lægemiddel skal typisk igennem fase 1, fase 2 og fase 3, før myndighederne kan tage stilling til godkendelse.
Er behandlingen sikker?
- Den første afprøvning af et nyt lægemiddel.
- Foregår på en lille gruppe raske personer eller patienter.
- Formålet er at undersøge sikkerhed, bivirkninger og hvilken dosis der kan gives.
- Der testes endnu ikke, om medicinen virker mod sygdommen.
Virker behandlingen, og hvilken dosis er bedst?
- Afprøves på en mindre gruppe patienter med sygdommen.
- Formålet er at vurdere om medicinen har målbar effekt, hvordan kroppen reagerer på den og hvilken dosis, der er optimal.
- Der bruges ofte biomarkører, fx blodprøver eller scanninger, til at måle biologisk effekt.
Virker behandlingen i stor skala, og er den sikker nok til godkendelse?
- Afprøves på store grupper af patienter.
- Formålet er at dokumentere effekt over tid, sikkerhed og bivirkninger, og om medicinen er bedre end placebo eller standardbehandling.
- Resultaterne danner grundlag for en eventuel ansøgning om godkendelse hos myndighederne.
Hvorfor er det så svært at udvikle medicinsk behandling af Alzheimers sygdom?
Hos en person med Alzheimers er der flere forskellige sygdomsmekanismer på spil i hjernen samtidig. Derfor er det udfordrende at udvikle én medicin, som kan påvirke hele sygdomsbilledet.
Selve sygdommen opstår gennem en kompleks kombination af biologiske forandringer i hjernen. Det er fx ophobning af beta-amyloid, tau-forandringer, og skader på hjernens blodkar.
De forskellige mekanismer fortsætter med at udvikle sig og påvirke hinanden igennem alle sygdommens faser. Ny Alzheimer-medicin, som lecanemab og donanemab, skal fx bruges i den tidlige fase fremfor senere, hvor andre skadelige processer forhindrer, at medicinen virker.
Forstå Alzheimers sygdommens udvikling
Alzheimerforeningen støtter forskningsprojekter
I 2026 er det 30 år siden, at Alzheimerforeningen stiftede en selvstændig og uafhængig forskningsfond, der støtter den danske demensforskning.
For hvert bidrag Alzheimerforeningen modtager, går 10 % fast til forskningsfonden.
Igennem tre årtier har fonden støttet grundlæggende forskning i:
- hvorfor demenssygdomme opstår
- hvordan demenssygdomme forebygges
- nye metoder til behandling og pleje
Vi fortsætter arbejdet, og du kan også bidrage. Klik her og se, hvordan du kan støtte.