Ofte stillede spørgsmål

Der er to nye typer medicin, som er målrettet Alzheimers sygdom.

Den ene type medicin hedder lecanemab og udvikles og markedsføres i et samarbejde mellem Eisai, Biogen og BioArctic under produktnavnet Leqembi.

Den anden medicin hedder donanemab og bliver udviklet af Eli Lilly med produktnavnet Kisunla.

Både ja og nej. EU-Kommissionen har godkendt lecanemab og donanemab til brug i EU. Og i lande som Storbritannien og USA er private aktører begyndt at behandle med de nye lægemidler.

I Danmark har Medicinrådet vurderet, at lecanemab ikke skal være del af standardbehandling i det offentlige behandlingstilbud. 

Medicinrådet skal ligeledes vurdere, om donanemab skal bruges i Danmark. Dato for udmelding er foreløbig sat til 27. maj 2026.  

Medicinrådet i Danmark har vurderet, at lecanemab ikke skal i brug med offentlig finansiering. Der kommer en afgørelse om donanemab 27. maj 2026.

Lecanemab og donanemab er af EMA kun godkendt til voksne i den tidlige, lette fase af Alzheimers sygdommen. Behandlingen er ikke egnet til patienter med moderat eller svær Alzheimers.

De væsentligste kriterier for at komme i betragtning til behandling med de nye antistoffer er:

• Du skal være i den tidlige, milde fase af Alzheimerssygdom.
• Der skal være påvist amyloid i hjernen, enten via en rygmarvsvæskeprøve eller en PET-scanning.
• Du skal være egnet til behandling, dvs. at der er visse sundhedsrelaterede problemer, der kan udelukke dig fra behandling. Til eksempel blødningsforstyrrelser, som ikke er tilstrækkeligt kontrollerede, intracerebral blødning eller behandling med blodfortyndende midler.
• Du skal kunne møde til hyppige kontroller og infusioner – og have en ledsager med.

Nogle genetiske faktorer kan udelukke behandling. Det drejer sig om gen-varianten APOE-e4, der øger risikoen for lokale hævelser og blødninger i hjernen.

Det er læger med specialviden om demenssygdomme, der vurderer, om du som patient lever op til kriterierne for behandling med den nye Alzheimer-medicin.

Fx er det et krav, at der skal være påvist amyloid i hjernen, enten via en rygvæskeprøve eller en PET-scanning.

Nej, i Danmark er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at få behandlingen på privathospitaler. Medicinrådet forholder sig udelukkende til, om lecanemab og donanemab kan godkendes til brug med offentlig finansiering.

Den nye Alzheimer-medicin adskiller sig fra den medicin, vi allerede kender, ved at være sygdomsmodificerende. Dvs. at behandlingen påvirker selve sygdomsmekanikken - hidtil har det kun været muligt at symptombehandle.

Lecanemab og donanemab er ikke en helbredende kur, men kan hæmme udviklingen af Alzheimers-sygdommen.

Amyloid-rettede antistoffer er designet til præcist at ramme proteinet amyloid-beta, som danner ødelæggende plak-aflejringer hos mennesker med Alzheimers. Plak-aflejringerne giver skader direkte på hjerneceller og på forbindelser cellerne imellem. Skaderne kan påvirke hukommelse, koncentration og daglige funktioner.

Antistofferne virker ved at binde sig til amyloid-beta og dermed hjælpe immunsystemet med at fjerne plak-aflejringerne fra hjernen. Det kan være med til at hæmme sygdommens udvikling.

Lecanemab binder sig til beta-amyloid, før det danner plak, mens donanemab binder sig til beta-amyloid i allerede eksisterende plak-aflejringer.

Den nye Alzheimers-medicin er ikke en helbredende kur, men en behandling, som kan hæmme sygdommens udvikling. Det betyder, at du som Alzheimers-patient kan opnå et langsommere sygdomsforløb med dæmpede symptomer. Behandlingen virker kun i den tidlige fase af Alzheimers.

Den nye Alzheimers-medicin er ikke en helbredende kur, men en behandling, som kan hæmme sygdommens udvikling og dæmpe symptomerne.

Behandlingen med den nye Alzheimer-medicin bliver givet som drop i en blodåre på armen. Det der også kaldes for en intravenøs infusion.

I et behandlingsforløb med lecanemab, får du en infusion hver 2. uge. Med donanemab er det hver 4. uge.

Efter en infusion bliver du observeret i ca. 1–2 timer for at sikre, at der ikke opstår infusionsreaktioner som feber, rødme eller svimmelhed.

Derudover er der én scanning før behandlingsstart og yderligere scanninger igennem hele forløbet.

Alzheimerforeningen arbejder for, at ny medicinsk behandling bliver tilgængelig i Danmark. Vi ved, at nogle patienter i mellemtiden søger mod udlandet for at få behandling for egen regning, der ikke er tilgængelig i Danmark. 

Det har vi forståelse for, men hvis du overvejer dette, bør du tale med din egen læge.

Behandlingen med lecanemab og donanemab skal foregå på et hospital eller specialklinik, hvor patienten bliver fulgt tæt af professionelle læger og sundhedspersonale. 

Hvis Medicinrådet på et tidspunkt godkender brug af lecanemab og donanemab i Danmark, vil behandlingen blive betalt af det offentlige.

Ja, der er kendte bivirkninger ved behandling med antistof-behandling mod Alzheimers. Af samme grund skal du som patient undersøges og scannes grundigt, inden behandlingen starter og undervejs.

Der er risici forbundet med begge lægemidler især i de første måneder. Det kan være hævelser og små blødninger i hjernevævet.

Bivirkningerne opstår oftest uden at vise symptomer, men kan i enkelte tilfælde være alvorlige og i værste fald dødelig. Derfor er overvågning med MR-scanninger nødvendigt for behandlingen.

Den nye Alzheimers-medicin virker i sygdommens tidlige stadie. Det vurderes, at kun en lille gruppe vil kunne have gavn af behandlingen.

Derfor er det en god idé at fokusere på de muligheder, I har her og nu: Pleje, omsorg, fysisk, social og mental stimulation – og gerne i en kombination. Læs mere her

For at være egnet til den nye antistof-behandling mod Alzheimers, skal du kunne opfylde en række kriterier, fx at der er påvist amyloid-beta i hjernen, og at du er et tidligt stadige af sygdommen.

Hvis du ikke lever op til de samlede kriterier, er der fortsat andre behandlingsmuligheder, som kan skabe stabilitet og øget livskvalitet: pleje, omsorg, fysisk, social og mental stimulation – og gerne i en kombination. Læs mere om behandling med stimulation og aktivitet her