Lokale stemmer sætter ord på bekymringer om plejehjem
For få hænder, mangel på uddannet personale og for ringe prioritering og forståelse for demens i kommunerne. Det er nogle af de mest udbredte temaer i de mere end 100 input til lokalpolitikerne, som Alzheimerforeningen har modtaget fra bekymrede borgere med en relation til de kommunale plejehjem.
Se henvendelserne fordelt på kommuner nederst i teksten eller klik her.
”Min far har Alzheimers. Han er på plejehjem i [tekst fjernet]. Han har været der i 2,5 år. Min opfattelse er, at de er meget underbemandede. Der er en nattevagt fra kl. 23 til kl. 7 til 40 beboere fordelt på to etager. Ofte ligger min far i sin seng til over frokost - våd, uden at have fået morgenmad eller medicin. Som plejer skal man have tålmodighed og være vedholdende. Det kræver tid, som plejerne desværre ikke har […]”
Sådan skriver en borger fra Gentofte Kommune til Alzheimerforeningen, der i forbindelse med kommunalvalget har bedt om input fra borgerne om forholdene på landets plejehjem. Vedkommende, som ønsker at være anonym, suppleres blandt andre af Nina Ahlbom, der er pårørende i Aalborg Kommune:
”Jeg synes, at det faglige niveau på min mors plejehjem er lavt. Det gælder både det sundhedsfaglige og det neuropædagogiske. Der er en let forrået stemning overfor de svageste beboere - der tales hårdt til dem, de irettesættes, deres henvendelser ignoreres. […] Min mor ønsker sig mest af alt, at personalet ville have tid til at sætte sig ned for at tale med hende, men det sker stort set ikke. […] Hvis jeg havde vidst, hvordan dette kommunale plejehjem var, så havde vi aldrig valgt det.”
Manglende politisk stillingstagen
I flere af bekymringerne går det igen, at politikerne bør tage et større ansvar på sig, og at plejepersonalet gør det bedste de kan, under de rammer, som politikerne har givet dem:
”Jeg tror grundlæggende på at de (personalet red.) vil det bedste for min mand, og jeg oplever heldigvis også, at der er mange, der er dedikerede og yder det, de kan. Men ja, vi må i den grad forholde vores politikere til, hvordan man nu og i fremtiden tackler et stigende behov for pleje og omsorg for mennesker med demens,” skriver Sonja Mortensen fra Mariagerfjord Kommune.
Enkelte kommer også med konkrete bud på, hvor der skal sættes ind for at skabe forbedringer:
”Der skal en grundlæggende ændring/nytænkning til, som inddrager alle led i ældreplejen - fra politikere, embedsmænd, boligudlejere, statslige institutioner, medarbejdere, borgere og pårørende. Det jeg oplever er, at der er rigtig mange praktiske ting i hverdagen, der kan gøres langt lettere og bedre. Det virker som om, der er gået dokumentation/administration i det i stedet for pleje af borgerne […]”, skriver Børge Hansen fra Vejle blandt andet.
Budskaber videre til politikere
De mange indlæg gør indtryk i Alzheimerforeningen, der nu vil stå for at viderebringe budskaberne til kommunalpolitikerne:
- Det er overvældende at læse de mange personlige budskaber om forholdene på landets plejehjem. Beskrivelserne sætter i den grad kød og blod på de udfordringer, vi desværre kender alt for godt fra plejehjemmene. Jeg tror og håber, at de vil gøre indtryk og berøre de lokalpolitikere, der holder plejehjemsbeboernes skæbner i deres hænder. Og politikerne burde virkelig tage beretningerne til efterretning, for ifølge Epinion er ældrepleje og sundhed, uden sammenligning, det, der optager vælgerne mest, lyder det fra direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
Læs budskaberne fordelt på kommuner her:
Om plejehjem:
- Der bor knap 40.000 personer på plejehjem i Danmark.
- Det vurderes, at otte ud af ti plejehjemsbeboere har en demenssygdom.
- Plejehjemsbeboere får dobbelt så meget medicin som andre ældre i samme aldersgruppe.
- Der er stor forskel på gennemsnits-normeringerne i kommunerne. Særligt om natten, hvor der i nogle kommuner er op til 41 beboere til hver enkelt medarbejder.
- Plejehjemsbeboere har 2½ gange flere indlæggelser, som kunne være blevet forebygget ved korrekt behandling, end ældre, der ikke bor på plejehjem.
- Hver tredje beboer dør inden for det første år efter de er flyttet på plejehjem.
Temaer fra de cirka 100 henvendelser:
- Normering (for få hænder)
- Manglende nærvær, omsorg og tid til beboere
- Manglende politisk prioritering (spareøvelser, manglende viden og forståelse)
- Manglende faglighed/kompetencer hos personale og ledelse (især på det sundhedsfaglige)
- For mange afløsere og ufaglærte på plejehjem
- Omsorgssvigt
- Yngre med demens bliver overset
- Manglende pårørendeinddragelse
- Dårlige arbejdsforhold for plejepersonale (presset, manglende opbakning)
- Manglende danskkundskaber hos personale
- Dårlig fysisk indretning og manglende plads på plejehjem
- Ros til personale på trods af arbejdsforhold
- Henvisning til Dagmarsminde-plejehjemmet som løsningsmodel
- Manglende rengøring
- For få aktiviteter (ofte i forbindelse med lav normering)
- Svært at få plejehjemsplads
- Svært at få aflastning som pårørende
- Rekrutteringsproblemer ift. plejepersonale
- For mange standarder (ingen med demens er ens - behov er forskellige og individuelle)
- Mangel på gennemsigtigved/data/viden om forhold på plejehjem
- Dårlig ernæring til plejehjemsbeboere
- Dårlig ledelse. Manglende retning, faglighed og ansvarlighed. Fokus på administration
Alzheimerforeningens vejledning
Alzheimerforeningen har givet politikerne tre bud på indsatser, der sætter mennesket før systemet og kvalitet før effektivitet i plejen:
- Samarbejdet med pårørende skal forbedres
- Alle medarbejdere skal have demensfaglige kompetencer
- Kvaliteten af den demens- og sundhedsfaglige behandling og pleje skal løftes i hele Danmark
Læs hele oplægget på www.alzheimer.dk/plejehjem