Menu
Rolige Rundvisninger: Sønderborg Slot
Dato:
27. november 2025 kl. 15:30 - 17:00
Hvor foregår aktiviteten?
Sønderborg Slot
6400 Sønderborg
Hvad går aktiviteten ud på?
Udflugter
Relevant for:
Dig med demens
Arrangør:
Kontaktperson:
Louise Weiss Petersen
Pris:
275
Kort beskrivelse
Med LOF Syd og Museum Sønderjylland.

Sønderborg Slot har stået ved indsejlingen til Alssund i omkring 800 år og dannet ramme om mange begivenheder i Danmarks og grænselandets historie.Hovedvægten i museets udstillinger ligger på den nationale historie gennem de seneste 200 år set i sønderjysk perspektiv.

Denne torsdag eftermiddag går vi en rolig tur gennem udstillingen '100 år for Danmark', som er fyldt med genkendelige objekter, der kan vække minder, og vi får historien om det Sønderjyske kaffebord.
Besøget slutter med en kop kaffe og hjemmelavet brødtort i caféen, som er inklusiv i prisen.

---

Rolige Rundvisninger er vores nye museumskoncept i samarbejde med Museum Sønderjylland. I løbet af efteråret 2025 byder vi på fire museumsoplevelser, som er særligt tilrettelagt til demensramte og deres pårørende (andre med lignende behov er også meget velkomne).

De fire museer vi besøger er Cathrinesminde Teglværk, Højer Mølle, Tønder Kunstmuseum og Sønderborg Slot, og fokus er på at skabe en ud-af-huset succesoplevelse for både de demensramte og de pårørende; en fælles oplevelse I kan dele og snakke om - og hvor vi har gjort forarbejdet og sat rammen på forhånd, således at I bare skal møde op.

Hver oplevelse skal bestilles separat her på hjemmesiden. Det er kun den demensramte, der skal bookes billet til. Pårørende deltager gratis. Ud over museumsværterne, har vi hver gang to frivillige tovholdere med, som også er involveret i vores demenskor og øvrige demensaktiviteter.
Vil du se flere aktiviteter?
Alzheimerforeningens lokale aktiviteter
Find aktiviteter for din lokalforening her.
Aktivitetskalender for hele Danmark
Se alle kommenende aktiviteter.