Kort beskrivelse
Er du pårørende til et menneske, der har tegn på sygdommen demens eller allerede har en demens sygdom?
Det kan være, at du er gift med én med demens, eller måske er du nærmeste pårørende som datter eller søn.
Det betyder, at du overtager flere og flere funktioner, og sikkert mærker et større og større pres. Den situation er der mange, der står i, selvom du måske føler dig alene.
Derfor vil der i efteråret blive etableret et åndehul i form af en Pårørendegruppe i Jels, hvor du kan tale med andre i samme situation, og hvor du kan sætte ord på det, der er svært.
Du bestemmer selv, hvor meget du vil fortælle.
Der er tavshedspligt i gruppen.
Det er gratis at deltage.
Tilmelding
Tilmelding og spørgsmål kan rettes til sognepræst Anne-Marie Moss Hansen
ammh@km.dk eller tlf.nr.: 7455 2126