Kort beskrivelse
Dette kursus for personer med demens kan være en fantastisk måde at stimulere sanserne, skabe tryghed og samtidig fremme samvær.
Strik er for mig en følelse af at slippe bekymringer og tankemylder for en stund. En følelse af fuldstændig ro og god samvittighed. Når jeg strikker, har jeg det helt vildt dejligt, og jeg føler mig forbundet til fortiden.
Strikning er en beroligende aktivitet, der engagerer både hænder og sind, hvilket kan hjælpe med at bevare motoriske færdigheder og kognitive funktioner.
Samhørigheden over et fælles tredje er anerkendt som et vigtigt pædagogisk værktøj. Det er ikke nyt at håndarbejde bruges terapeutisk, men det er måske nyt at strik kan bruges til personer med demens. Tanken om strik for personer med demens gør op med fokus på produktet - det handler om at være, og det handler om gode stunder.
Kurset er tilpasset deltagernes behov og tempo, og underviseren skaber et trygt og støttende miljø. Strik for personer med demens giver plads til at sidde stille og roligt og sludre om strikketøj og alt muligt andet. Sanserne og nærværet er i fokus.
Kurset er også en god mulighed for pårørende til at deltage og skabe relationer med deltagerne, da det vil være muligt at en pårørende kan deltage. Det er et hyggeligt og meningsfuldt fællesskab, hvor der er plads til både latter, ro og gode samtaler
Download mere information her
Tilmelding
Tilmelding via vores hjemmeside
https://lof.dk/slagelse/kurser/kreative-kurser/garn-og-trad/strik-for-personer-med-demens-i-slagelse/id/251559
Eller ved at ringe på 58525681 i telefontiden.
Telefonen er åben:
Mandag kl. 13.00-14.00.
Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00 og igen 13.00-14.00
Tilmelding