Kort beskrivelse
Kom og vær med i vores nye demenskor i Lejre.
Vi ved, at man bliver både glad og afslappet af musik, for at det gør noget godt både for vores hjerne og krop at synge. Og så er vi glade for fællessang.
Demenskoret består både af frivillige og demensramte med deres pårørende. Vi samles om fællessang, men også for at møde andre i samme situation og mærke et fællesskab, hvor der er plads til alle.
Vores frivillige er med til at hygge om os, synge og snakke med.
Vi mødes hver anden uge en tirsdag formiddag til en times sang og slutter med en halv times hyggestund med kaffe og småkage
Det er vigtigt at medbringe en ledsager eller pårørende, da det er en aktivitet, der skal føles tryg og som en stjernestund man kan dele sammen.
Tilmelding nødvendig, da der er begrænset pladser.
Tilmelding
Man tilmelder sig på mail til Sogne- og Demenspræst Mikela Risum på mirr@km.dk. Skriv gerne alder og hvor fremskreden demenssygdommen er samt hvilken type musik/sange, man holder af. Det hjælper vores korleder med at sammensætte og målrette repertoiret.