Kort beskrivelse
ARoS tilbyder et indholdsrigt frirum for mennesker med demens og deres pårørende, når vi tilbyder en gratis slow looking rundvisning i udstillingen Picasso, Miró Léger modernismens mange stemmer.
Kom med på en slow looking rundvisning guidet af mindfulness instruktør Anne Marie Beck i udstillingen Picasso, Miró, Léger modernismens mange stemmer. Slow looking rundvisningen starter med en meditation, en blød landing i omgivelserne og i dig selv. Herefter vil vi se på tre værker i udstillingen. Vi vil bruge 10-15 min ved hvert værk og lade øjnene vandre og observere hele motivet. Der vil være afsat tid til at fokusere på former, farver, figurer og detaljer - store som små. Giv dig lov til at undre, blive forundret og undersøge, hvad værket får dig til at føle.
Slow Looking er at sætte farten ned, tage en pause, tænde for sanserne og bruge tid på at se nærmere på noget. Det er en metode til at øve sig i at se ”langsomt og omhyggeligt”.
Følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60167054 eller på email: loujes@rodekors.dk.
Tilmelding
Tilmeldingen foregår ved at sende en besked til Helle Matzen på mobilnummer 30660009.
I beskeden skal det fremgå, hvem der deltager med navn, samt om der ønskes frokost med egenbetaling efter besøget i museet.