Kort beskrivelse
Besøg Arne Jacobsen og Erik Møllers berømte og ikoniske funkisbygning.
Aarhus Rådhus blev indviet i 1941. Tag med på turen med
AarhusGuiderne, og få et enestående indblik i husets spændende
historie og arkitektur. Se den flotte byrådssal samt den romantiske
bryllupssal, og nyd interiøret og de mange smukke møbler, som Hans
J. Wegner er hovedmanden bag. Turen er den perfekte lejlighed til at
opleve rådhuset indefra.
Denne guidede tur er særligt tilrettelagt for mennesker med demens
og deres pårørende. Med trygge rammer og et roligt tempo bruger vi
nærværende formidling til at skabe en meningsfuld oplevelse.
Tilbud om følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
Den frivillige følgeven kan være behjælpelig med fx bustransport til og fra
kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60167054 eller på: loujes@rodekors.dk
Tilmelding
Tilmeldingen foregår ved at sende en besked til Helle Matzen på mobilnummer: 30660009.
I beskeden skal det fremgå, hvem der deltager med navn, samt om der ønskes frokost med egenbetaling efter besøget.