Menu
Sanghjerterne – kor for demensramte og deres pårørende
Dato:
15. marts kl. 14:30 -
10. maj kl. 16:10
Dage:
Søndag
Antal gange:
8
Hvor foregår aktiviteten?
Aftenskolernes Hus
Birkedommervej 43
2400 København NV
Hvad går aktiviteten ud på?
Kor og fællessang
Relevant for:
Dig med demens, Pårørende
Kontaktperson:
Carsten Mørch-Bentzen
Pris:
500 kroner (dog pårørende gratis)
Betalingsoplysninger:
Tilmeld og betal her:

https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-koebenhavn-og-nordsjaelland/sanghjerterne?holdnr=26151171
Kort beskrivelse
Sanghjerterne er FOF København og Nordsjællands nye kor, som byder mennesker med demens velkommen i et trygt og inkluderende sangfællesskab. Her er fokus på glæden ved at synge sammen og på at skabe hyggelige og positive oplevelser gennem musikken. Pårørende og hjælpere er en vigtig del af fællesskabet, og kan være med uden betaling. Eneste krav er, at alle deltager aktivt.

Der er heldigvis kommet opmærksomhed på, at fællessang er en vej til livskvalitet og bedre helbred hos mange med let til moderat demens. Sang aktiverer krop og vejrtrækning, minder og følelser lever i musikken, og musikkens fællesskab er et sted, hvor pårørende og demente mødes på lige fod.

Vi synger simple øvelser, sange fra Højskolesangbogen, plus salmer og kendte hits fra de sidste 75 år i Danmark og udland. Vi tager meget gerne imod ønsker fra deltagerne.

Vi mødes i Aftenskolernes Hus i Nordvest, hvor der er gode adgangsforhold, parkering ved døren og nyindrettede ældrevenlige lokaler.

Sangfællesskabet ledes af Sara Kofod Hansen med Johannes Skjelbo ved klaveret.

Initiativet er støttet af Udviklings- og aktivitetspuljen i Københavns Kommune.
Tilmelding
Vil du se flere aktiviteter?
Alzheimerforeningens lokale aktiviteter
Find aktiviteter for din lokalforening her.
Aktivitetskalender for hele Danmark
Se alle kommenende aktiviteter.