Hvordan påvirker dårlig søvn risikoen for demens?
Ved Alzheimers sygdom, der er den hyppigste årsag til demens, foregår der en gradvis ophobning af skadelige proteinstoffer i hjernen.
Når vi sover, starter hjernen en slags vaskeprogram, der hjælper med at udvaske de skadelige proteinstoffer fra hjernevævet. Det sker via et fintmasket karsystem, der svarer til kroppens lymfesystem.
Søvn har også en gavnlig virkning på kroppens immunsystem og medvirker til at dæmpe inflammation, hvilket ser ud til at mindske risikoen for demens.
Søvnens to faser
Man kan opdele søvnen i to faser: REM-søvn og non-REM søvn, som har fire stadier. Stadie fire er den dybeste søvn.
Når vi har en god nats søvn, kommer vi igennem begge faser og de fire stadier i løbet af 1,5 time – som gentages i en cyklus hele natten.
Hvor meget søvn skal vi have?
Sundhedsstyrelsen anbefalinger er:
Voksne fra 18-25: 7-9 timer på et døgn.
Voksne fra 26-64 år: 7-9 timer på et døgn.
Voksne fra 65 år +: 7-8 timer på et døgn.
3 ting, du kan gøre
Hold en stabil døgnrytme. Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag og sørg for, at der er mørkt i soveværelset om natten.
Sørg for at få tilstrækkelig motion om dagen, men lad være med at motionere de sidste timer før sengetid.
Sluk skærmen om aftenen og drop aftenkaffen. Kaffe, te og cola indeholder koffein, som virker opkvikkende. Sæt også mobilen på lydløs, når du er gået i seng.
Vil du vide mere om, hvad der er med til at holde din hjerne sund?
Tag Hjernesundtesten - det er hjernesund fornuft.
Eksperten bag
- Kasper Jørgensen, neuropsykologisk fagkonsulent ved National Videnscenter for demens.
- Beskæftiger sig blandt med forskningen indenfor risikofaktorer for demens og mulighederne for forebyggelse.