Hvordan påvirker social isolation risikoen for demens?
Vidste du, at din hjerne stimuleres ved, at du er social? Når du er sammen med andre, aktiveres forskellige hjernefunktioner, og det er hjernesundt.
Omvendt kan manglende social kontakt og oplevelsen af ensomhed udgøre en risikofaktor for senere udvikling af demens.
Man ved ikke præcist, hvorfor social isolation kan øge risikoen for demens. En af de fysiske grunde er, at oplevelsen af ensomhed - kan øge produktionen af stresshormoner, hvilket så at sige ”slider” på hjernecellerne. Derudover kan det også have betydning, at hjernen bliver mindre udfordret og får mindre træning.
Individuelle behov
Sociale behov er meget individuelle.
Udadvendte personer får energi af at være sammen med andre mennesker, hvorimod indadvendte personer ofte trives bedst i eget selskab.
Derfor er antallet af sociale kontakter ikke i sig noget godt mål for social isolation. Det er den subjektive oplevelse af ensomhed, der har betydning.
3 ting, du kan gøre

Undersøg, om der er frivilligt arbejde i nærheden af dig, som du kan engagere dig i.

Søg efter en besøgsven - flere organisationer tilbyder dette, og de findes i de fleste dele af landet.

Begynd at dyrke en hobby eller sportsgren, hvor du kan blive en del af et fællesskab omkring en fælles interesse.

Vil du vide mere om, hvad der er med til at holde din hjerne sund?
Tag Hjernesundtesten - det er hjernesund fornuft.

Eksperten bag
- Kasper Jørgensen, neuropsykologisk fagkonsulent ved National Videnscenter for demens.
- Beskæftiger sig blandt med forskningen indenfor risikofaktorer for demens og mulighederne for forebyggelse.