Menu

Hvordan påvirker depression risikoen for demens?

 

Depression påvirker både psyken og kroppen. De psykiske symptomer er blandt andet dyb tristhed, selvbebrejdelse, skyldfølelse og lavt selvværd. Nogle bliver også irritable og opfarende.

Mange oplever også almindelige fysiske symptomer som fx hovedpine, brystsmerter, smerter i nakke samt ryg og mavesmerter. 

 

Øget produktion af stresshormoner

Depression kan påvirke risikoen for at udvikle demens gennem mange mekanismer, blandt andet ved at medføre betændelsesreaktioner og øget produktion af stresshormoner i hjernen, som skader nervecellerne.

I løbet af livet oplever 17-18% af danskerne en depression. Depression kan variere i sværhedsgrad - fra den svære depression til tilbagevendende vinterdepressioner.

3 ting, du kan gøre

Vær fysisk aktiv - det har en gavnlig effekt på humøret, og selv små ting gør en forskel.

Skriv én god ting ned, der er sket hver dag. Helst i det øjeblik, du oplever det.

Søvn er vigtigt for dit mentale velvære. Det er derfor en god idé at få en søvnrytme og gå i seng mellem kl. 22 og 23.

Vil du vide mere om, hvad der er med til at holde din hjerne sund?

Tag Hjernesundtesten - det er hjernesund fornuft. 

Eksperten bag

Eksperten bag

  • Poul Videbech, Professor og overlæge dr.med.
  • Forsker i hjernens forhold ved svære depressioner og ved forskellige behandlinger heraf.
  • Interesserer sig blandt andet for, hvorfor depression øger risikoen for demens.