Menu

Hjernesund bønnepostej med rugbrød

Få en lækker opskrift med bælgfrugter. Bælgfrugter er planterigets proteiner og er et hjernesundt valg i køkkenet. Det er de, fordi de har et højt indhold af både vitaminer, mineraler og fibre.

Bælgfrugter er tørrede modne frø fra bælgfrugtens frugter, som vi kender som kikærter, bønner og linser. 

Her får du en lækker opskrift på en postej lavet på bønner. 

Ingredienser

1 dåse kidneybønner, skyllede i koldt vand og afdryppede

6 stk. soltørrede tomater, gerne dem der ligger i olie og afdryppet

1 tsk løgpulver

¾ tsk salt

Peber

Cirka ¼ dl koldt vand

Rugbrød

En håndfuld salat

 

Fremgangsmåde

Alle ingredienser puttes i en skål og derefter i minihakker, hvor det blendes ad flere omgange. Du kan også vælge at bruge en foodprocessor. Ingredienserne køres til en glat masse.

Bønnepostejen sættes på køl og spise kold.

Servér med rugbrød, surt og din fortrukne salat. Den skal opbevares i en lukket beholder i køleskab, hvor den kan holde sig cirka 4-5 dage.

 

Velbekomme!

 

Opskriften er udviklet af ernæringsekspert Augusta Baba

 

Vil du vide mere om hjernesund kost?

Visse fødevarer er med til at beskytte din hjerne, som har brug for umættede fedtsyrer. Det er blandt andet nødder, kerner, planteolie og fed fisk.