Bagte auberginer med feta-yoghurt

Aubergine kan være lidt ”tricky” at tilberede. En fejl, mange laver, er ikke at gennemstege dem – og en halvrå aubergine er ikke nogen spændende oplevelse.
Men tilberedt ordentligt er auberginen noget af det lækreste, man kan spise – vegetarens tournedos.
Opskriften er udviklet af kokken Nikolaj Juel, der blandt andet er kendt fra Go' Morgen Danmark.
Foto: Aske Rif Torbensen
- af Nikolaj Juel
Ingredienser
til 4 pers.
Auberginer
2 auberginer
1 håndfuld valnødder, hakket groft
1 spsk. granatæblekerner
Et lille bundt frisk koriander
Sumak-krydderi (kan udelades)
God olivenolie
Salt og peber
Feta-yoghurt
2 dl græsk yoghurt (vælg gerne en lav fedtprocent)
100 g feta
1-2 spsk. olivenolie
Salt og peber
Tilberedning
Auberginer
SSæt ovnen på 200 grader.
Skær auberginerne i klodser på 4 cm. Læg dem i et ovnfast fad. Krydr med salt og peber og hæld lidt olivenolie over.
Kom fadet i ovnen og lad auberginerne bage i 20-30 minutter, eller til de er bløde, men stadig holder formen.
Feta-yoghurt
Kom yoghurt og feta i en foodprocessor. Krydr med salt og peber og tilsæt lidt olivenolie. Blend alle ingredienserne. Konsistensen skal være som almindelig yoghurt. Er den blevet for tyk, tilsættes lidt vand. Hvis du ikke har en foodprocessor, kan du bruge et piskeris.
Servering
Læg auberginerne på tallerkener og kom en skefuld feta-yoghurt ovenpå. Drys med valnødder, granatæblekerner og sumak-krydderi og dryp til sidst med lidt god olivenolie.
FAKTA

Hjernesund-testen
- Undersøgelser tyder på, at en tredjedel af alle demenstilfælde kan forebygges
- Hjernesund-testen giver viden om ens risikofaktorer og er udviklet på Maastricht universitet i Holland
- Testen er videnskabeligt valideret af danske hjerneforskere og en lang række fageksperter
- Testen henvender sig til alle, der ønsker at holde deres hjerne sund og nedsætte risikoen for demens